Køb til nytår i din lokale butik 🍾 Se åbningstider!

Brand image

Rødvin

Rødvin fra hele verden – find din perfekte flaske

Fra de elegante og raffinerede noter i en Pinot Noir til den silkebløde charme fra Merlot og den intense kraft i en Zinfandel. Uanset om du er en erfaren vinkender med en nøje udvalgt vinkælder eller glad nybegynder, der er ved at tage de første skridt ind i vinens forunderlige verden, har vi den perfekte flaske til dig.


Sender du rødvin som gave? Tilføj et gratis kort!

Gør din gave lidt mere personlig. Når du sender en vare direkte til modtageren, kan du i indkøbskurven tilføje et gratis kort med en personlig hilsen. På den måde modtager de ikke kun en fantastisk gave, men også din helt egen hilsen, der gør det ekstra særligt. Nem og betænksom gavegivning til enhver anledning!

Pris
Fadlagring
Serveringsforslag
Varegruppe
Producent
Land
Område
Underområde
Dyrkningsmetode
Produktionsmetode
Type
Årgang
Alkohol
Flaskestørrelse
Proptype
Anbefalede Glastyper
Glastype
Druesammensætning
Anmeldelser
Populære
Fine Wine
Nyheder & Premium Brand
Lagerstatus
Vis:
af 1076 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 30

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Rødvin - de bedste rødvine fra hele verden

    Alverdens rødvine fra let Beaujolais til fed Cabernet, fra rustik Bordeaux til mere elegant Malbec. Vi har et uovertruffent udvalg af rødvin fra hele verden, som du kan vælge imellem, så udforsk udvalget i dag. Fra klassikerne i Frankrig til danskernes favoritter i Italien, fra de australske basser til elegante tyske Pinot Noir eller Spätburgunder. Fra californiske barbecues til spanske tapasfavoritter og vin til en lige så spansk sangria. Eller måske de fremragende, portugisiske rødvine? Et godt glas Bourgogne? Universet er så stort, at man – heldigvis – aldrig bliver færdig med at udforske det.

  2. De bedste rødvine til efteråret - nydelse til køligere dage

    Efteråret er tiden, hvor vi trækker i uldtrøjen, nyder de falmende farver og søger varme i et godt glas rødvin. Når temperaturerne falder, ændrer vores smagspræferencer sig ofte, og vi begynder at længes efter dybere, rigere vine, der kan komplementere efterårets fyldige retter som gryderetter, svamperisotto og vildt. Hvor hvid- og rosévin hører foråret og sommeren til, er efteråret rødvinens højtid.


    Skal vi se på de bedste anbefalinger til efteråret?


    Rødvin har den varme og kompleksitet, der passer perfekt til de køligere dage. Med smagsprofiler, der spænder fra frugtige og lette til rige og kraftige, finder du her nogle af de bedste vine til efterårets måltider. Rødvinens tanniner og dybde gør den oplagt til at matche efterårets mere rustikke køkken – samtidig med, at dens fyldige karakter varmer på en kølig aften.


    Zinfandel

    Zinfandel, med sine intense frugtsmag og krydrede noter, er et oplagt valg til efterårets køkken. Den har ofte højere alkoholindhold, hvilket giver en varmende fornemmelse, som passer godt til grillet eller braiseret kød. Dens kraftige karakter gør den perfekt til rigere retter som oksesteg eller lam med efterårets rodfrugter.


    Pinot Noir

    Pinot Noir er en elegant rødvin, der fungerer lige så godt om efteråret som om sommeren. Dens lette krop og høje syre gør den ideel til retter som and, fjerkræ eller grillet svinekød. De delikate frugtnoter af kirsebær og jordbær giver et frisk pust til årstidens rigere smage, og dens jordagtige undertoner matcher smukt med svampe og rodfrugter.


    Grenache

    Denne alsidige drue imponerer i efteråret med sin rige, frugtige smag og aroma. Grenache stammer oprindeligt fra Spanien, men den findes over hele verden, og dens bløde tanniner og fyldige krop gør den perfekt til at nyde til efterårets gryderetter og vildt. Vinen balancerer frugt og krydderier på en måde, der komplementerer retter som braiseret lam og svinekød.


    Barbera

    Barbera-vine fra Italien er kendt for deres høje syreindhold og livlige frugtnoter. Med en perfekt balance mellem friske bær og en let krydret eftersmag, er Barbera ideel til efterårets mad som svamperisotto, pastaretter og grillet grønt. Denne rødvin serveres bedst let afkølet ved omkring 15-16 grader, hvilket gør den behagelig selv til de mildere efterårsdage.


    Sangiovese

    Sangiovese, der er hoveddruen i Chianti, er et fremragende valg til efteråret på grund af dens syrlighed og krydrede smagsprofil. Dens evne til at parre med en bred vifte af fødevarer gør den alsidig, og dens moderat alkoholindhold betyder, at du kan nyde mere end et glas uden at føle dig overvældet. Prøv den med en traditionel italiensk pastaret eller et stykke grillet kød med svampe.


    Uanset hvad efteråret bringer af retter og temperaturer, er der en rødvin til enhver lejlighed. Find den perfekte flaske til at nyde de kølige aftener med og lad rødvinen varme dig indefra.

  3. Rødvin på tilbud

    En rødvin smager som regel bare en lille smule bedre, hvis har sparet penge ved købet. Meld dig ind i Sélection Vinklub, så du altid sparer 5% på tusindvis af varer - også rødvin.

  4. Amarone

    Én af de vine, vi er rigtig mange, der griber ud efter hvert efterår, er Amarone. Det er ægte italiensk mesterklasse på flaske - hvis du får fingrene i en god Amarone - for der er efterhånden også mindre heldige udgaver, når navnet Amarone er så kendt og elsket. Vi hjælper dig naturligvis udenom de eksempler, så du er sikker på en Amarone, der ikke skuffer.

  5. Hvordan fjerner man rødvinspletter?

    Der er ingen grund til at gå i panik, når du har spildt rødvin på tøjet. Hjælpen er på vej - lige her.

  6. Rødvinssauce

    Mangler du en god opskrift på rødvinssauce? Det er slet ikke så svært og smager fantastisk, når den er hjemmelavet.

  7. Den perfekte rødvin til julemaden

    Julen er en tid, hvor vi traditionelt nyder masser af rødvin, men det kan være en udfordring at vælge den rette vin til julemiddagen. Med retter, der spænder fra søde og salte til sure og fede smagsoplevelser, kan det være svært at finde en rødvin, der passer til alt fra brun sovs og rødkål til and og flæskesteg. Heldigvis findes der vine, der kan klare den komplekse opgave.


    Når du skal vælge julevin, er det vigtigt at tænke på balance. En god julevin bør have både syre og frugt, så den kan skære igennem fedmen fra maden, men samtidig være fyldig nok til at stå imod de kraftige smagsindtryk. Rødvine som en kraftfuld Amarone eller en frugtig Zinfandel kan være glimrende valg, da de tilbyder både struktur og frugtighed, der matcher de rige smage på julebordet. Alternativt kan en blød og krydret Rhône-vin eller en Chianti også være ideelle valg, da de både har nok kompleksitet og friskhed til at balancere julemaden.


    Uanset om du serverer andesteg, flæskesteg eller begge dele, er det muligt at finde en rødvin, der komplementerer alle elementerne i julemåltidet. Ved at vælge en vin, der både kan håndtere de søde og salte aspekter, får du en harmonisk vinoplevelse, der bringer det bedste frem i julemaden.


    Tag et kig i vores side om vin til julemaden.

  8. Rødvin til gløgg - Den vigtigste ingrediens i julens bedste gløgg

    Rødvin er en uundgåelig ingrediens i de fleste gløggopskrifter og spiller en afgørende rolle for smagen og kvaliteten af den elskede juledrik. Uden den rigtige rødvin ville gløgg miste sin varme, dybe smag, som gør den til en fast juletradition i mange danske hjem. Gløgg er mere end bare en varm drik – det er en smagsoplevelse, som vi er mange, der holder af og som emmer af julens krydderier og stemning, og det hele starter med valget af den perfekte rødvin.


    Når du skal vælge rødvin til gløgg, er det vigtigt at finde en vin, der har en god balance mellem frugtighed, fylde og syre. Fyldige vine med naturlig sødme og blød tanninstruktur, såsom Merlot, Zinfandel eller Shiraz, er ideelle, da de let harmonerer med de varme krydderier som kanel, nelliker og kardemomme. Vinen skal ikke dominere, men snarere fremhæve smagsnoterne i gløggen og skabe en afrundet og balanceret helhed.


    Ved at vælge en rødvin af høj kvalitet løfter du smagen af din gløgg til et nyt niveau. En velvalgt vin bidrager med dybe, frugtige noter, der står godt til julens krydderier og giver en fyldig og rund smagsoplevelse. Gløgg lavet på en god rødvin bliver derfor mere end blot en varm drik – det bliver en kulinarisk oplevelse, der indfanger essensen af julens hygge.


    Tag et kig på vores guide til gløgg og bliv inspireret.

  9. Rødvin til mad

    Rødvin og mad er en kunstart at sætte sammen. Der er dog nogle grundregler, der kan gøre det lettere, når du vil have to plus to til at give fem, men de er ikke skrevet i sten:

    Cabernet Sauvignon: Her er steak og andet mørkt kød godt, eksempelvis lam. Prøv en cremet pastaret.

    Grenache: Prøv med grillet oksekød, kylling eller krydret, asiatisk mad.

    Merlot: Prøv and eller kylling.

    Zinfandel: Prøv burger, mørkt kød, pizza, pasta eller barbecue.

    Syrah/Shiraz: Prøv mørkt, grillet kød, charcuteri eller måske lidt ost.

    Malbec: Prøv steak, krydret indisk eller mexicansk mad, Manchego-ost eller lignende, gedeost, blåskimmel, lasagne, lam, andebryst eller en klassisk hamburger.

    Pinot Noir: En lidt køligere stil, men prøv til rødt kød, ost, and eller kylling. Eller en klassisk, sydfransk ratatouille.

    Sangiovese: Pizza og pasta er (naturligvis) fremragende til denne italienske klassiker af en drue.

    Nebbiolo: Prøv vildt, gås eller mere fedt kød som and eller svinekæber i rødvin.

    Primitivo: Klassisk italiensk pizza, grill eller lam.


    Du kan også finde vinen til en god rødvinssauce. Et godt råd er også at bruge samme type vin, som du drikker til maden. Drikker du en Cabernet Sauvignon, så brug det samme i maden. Det behøver ikke være den dyreste på hylden, men sørg for at bruge én, du selv ville drikke. Din steak bliver glad uanset.


    Her kan du finde en række opskrifter, som hjælper dig i gang med rødvin og mad

  10. Rødvin til ost

    Kombinationen af ost og vin er en sand fornøjelse for mange, da de to kan fremhæve hinandens bedste egenskaber. Den rette vin kan løfte smagsoplevelsen af osten og bringe nye nuancer frem, mens osten på samme tid kan få vinens smagsnoter til at danse. Ved at matche vine med forskellige typer af oste kan du skabe en harmonisk og velafbalanceret smagsoplevelse, der får både vinens og ostens kvaliteter helt op at ringe. Uanset om du foretrækker en cremet brie, en intens blåskimmelost eller en lagret gouda, findes der en vin, der passer perfekt til. Vi har skrevet den ultimative guide om vin til ost.

  11. Rødvin til pizza

    Hovedingrediensen i pizza er tomatsaucen, som er dominerende. Derfor anbefaler vi at vælge en vin, som er frugtig, og som har lidt syre og et lavt indhold af tanniner. Lav den helt rigtige til pizza til vinen.


    Sørg for balance

    Når du vælger en rødvin til din pizza, er det vigtigt at du passer på balancen mellem de forskellige smagsnoter. Hvis din pizza er rig på ost og tomat, bør vinen ikke være for tung eller dominerende. En medium til let rødvin, f.eks. en Pinot Noir eller en Chianti, kan være et ideelt valg for at bevare harmonien mellem smagene.


    Hvad er på pizzaen?

    Overvej toppings og saucer på din pizza, da de spiller en afgørende rolle i vinvalget. Hvis din pizza er med pepperoni eller kraftige oste, kan en kraftigere rødvin som en Zinfandel eller en Cabernet Sauvignon være passende. Hvis du spiser vegetarisk pizza med lette saucer, kan du f.eks. vælge en Merlot eller en Barbera.


    Undgå for dominerende vine

    Selvom det er vigtigt at matche smagsnoter, er det også afgørende at undgå, at vinen overtager pizzaens smag. Hvis vinen er for tanninrig eller kraftig, kan den overskygge de forskellige smagsnuancer i pizzaen. Og det er jo ærgerligt.


    Eksperimentér med regionale match

    En sjov tilgang til at vælge den rigtige rødvin er at overveje regionale match. Hvis du for eksempel spiser en italiensk pizza, kan du prøve en rødvin fra samme region, såsom en Chianti eller en Barbera. Det giver en autentisk smagsoplevelse, hvor vinens karakter harmonerer med pizzaens oprindelse.


    Temperatur

    Temperaturen på din rødvin kan påvirke smagsoplevelsen betydeligt. Generelt set er det en god idé at servere lettere rødvine let kølige, mens de tungere varianter kan nydes ved stuetemperatur. Sørg for, at vinen er behagelig, så den ikke konkurrerer med pizzaens varme og smagsintensitet.

  12. Alkoholfri rødvin

    Her finder du naturligvis også alkoholfri rødvin, så du ikke skal snydes for store smagsoplevelser, selvom du er gravid, i bil eller bare ikke drikker alkohol. Tag et kig på vores side for alkoholfri rødvin - der er også en flaske til dig.

  13. Økologisk rødvin

    Der findes i dag et nærmest uendeligt stort udvalg af økologiske rødvine. Mange producenter er ikke i tvivl om, at det for vinen til at smage bedre, når produktionsmetoderne er langt mere naturlige end ved konventionel produktion. Under alle omstændigheder er det bedre for den jord, vi bord på. Tag et kig i vores store udvalg.

  14. Hvad skal jeg smage efter i rødvin?

    Skal man være lidt teknisk, tør og konkret omkring, hvordan rødvin smager og ser ud, er det værd at bide mærke i fire primære karakteristikker: Farve, smagsnoter, tanniner og syre.


    Farve

    Farven på rødvin kan variere fra helt dybe, mørklilla vine til lyse, rubinrøde vine. Farven ændrer sig med alderen og bliver langsomt lidt mere brunlig i farven.


    Tanniner

    Når munden tørrer ud, efter du har taget en tår af din rødvin, er det på grund af dens tanniner. Tanninerne kommer fra drueskindene, kernerne og stilkene. De giver vinen tekstur og struktur – og sikrer, at du kan gemme vinen. Med årene bliver tanninerne blødere – og unge, meget tanniske vine vil smage bedre, hvis du gemmer dem nogle år.


    Smagsnoter

    Smagsnoterne er mange i rødvin. Rigtig mange. Nogle gengangere er i større eller mindre grad frugt, blomster, urter, krydderier, bær, blyant, tobak og jordbund. Evt. træ, hvis vinen er fadlagret. Prøv at smage efter selv og kom med dine egne bud. Dine er ligeså gode som vinanmelderens.


    Syre

    Syre lyder måske i første ombæring ikke som et plus, men syren giver struktur og friskhed til vinen. Syren balancerer sødmen i vinen, vinens bitterhed og dens tanniner. Så syren er afgørende.

  15. Hvad laves rødvin af?

    Der findes over 1300 forskellige druesorter, men reelt set bliver der brugt meget færre til at lave rødvin. Størstedelen af ​​vinstokkene, der bruges til vinfremstilling, er varianter af arten Vitis Vinifera. Når man laver rødvin, bliver druerne oftest knust og siden udblødt. Det kan ske inden gæringen går i gang eller samtidig. Rødvinens smag, farve, duft og tanniner kommer fra skallerne, kerne og stilke. Når winemakeren synes, at vinen har trukket nok, bliver det hele pressen og mosten gæres færdig. Man regner med, at der på verdensplan findes mere end 3000 forskellige druesorter, som alle har deres individuelle smag, aroma og kunnen. Mange druesorter er dog i samme familie og har nogle fællestræk. Hvis man er rigtig dygtig (og en erfaren vindrikker), kan man uden at vide hvilken vin, man drikker, på baggrund af aroma, smagsnoter og farve bestemme hvilken drue, vinen er lavet på. på. Om den har ligget på fad og måske hvor længe. Måske kan man også gætte, hvilket land den kommer fra - eller "bare" om den er fra Den Nye eller Den Gamle Verden.

  16. Hvordan laver man rødvin?

    Rødvin laves af frugten i druerne sammen med drueskinnene, som giver vinen farve. Det samme gælder for hvidvin, men med den afgørende forskel, at drueskinnene bliver fjernet i produktionen af hvidvin. De knuste druer, mosten, hældes på rustfri ståltanke, cementtanke eller egetræsfade, hvor den gærer. Gær findes naturligt på drueskinnene, og den omdanner sukkeret i druerne til alkohol. Vinen lagrer typisk i rustfri ståltanke eller på egetræsfade, hvor de får gavn af noter fra træet. Fordi druer producerer sukker, efterhånden som de modnes, vil vine fra varmere klimaer generelt indeholde mere sukker og er stærkere end vine fra køligere områder, som i stedet har en tendens til et større syreindhold.


    Det første trin er, at druerne plukkes. Det kan foregå med maskine eller manuelt. Tidspunktet for, hvornår høsten sættes i gang, afhænger af druernes modenhed og kan variere fra år til år. Ved ankomsten til vingården, kan der være en blanding af individuelle bær, hele klaser (især med håndplukkede druer), stængler og blade. Stænglerne under gæringen kan føre til en bitter smag i vinen, og formålet med afstilkning er netop at adskille druer fra stængler og blade. Efter afstilkning knuses druerne typisk forsigtigt. Blandingen af ​​druer, skind, juice og frø omtales nu som most. Mosten pumpes derefter til et kar, ofte en tank lavet af rustfrit stål eller beton, eller et egetræskar, til gæring.

  17. Hvorfor er rødvin rød?

    Rødvinen får sin røde farve, når druemosten kommer i kontakt med drueskallerne. Først knuses druerne, hvilket får størstedelen af mosten til at løbe fra. Den trækker derefter med skindene i alt fra nogle få timer til flere måneder.


    Når mosten ligger i et gæringskar, vil gær, der er naturligt til stede på druernes skind eller i miljøet, før eller siden starte den alkoholiske gæring, hvor sukkerarter i mosten omdannes til alkohol med kuldioxid og varme som efter produkter. Mange winemakers foretrækker dog at kontrollere gæringsprocessen tættere ved at tilsætte særligt udvalgte gærarter. Der findes flere hundrede forskellige stammer af vingær, ligesom det også er muligt at vildgære med den naturlige gær, der findes på druerne. Så skal mosten i en gæringstank. Drueskindene flyder til overfladen og danner en hætte, og der sker en ekstraktion af farve- og smagskomponenter. Gæringen producerer varme, hvilket kan være skadeligt for vinen - og faktisk også for gæren. Temperaturen styres derfor ofte ved hjælp af forskellige køleanlæg. Vinproducenter har forskellige meninger om den ideelle temperatur til gæring, men generelt producerer køligere temperaturer frugtigere rødvine, der kan drikkes unge, mens højere temperaturer øger tanninindholdet, så vinene kan lagres længere. Winemakeren kontrollerer typisk tætheden og temperaturen på mosten en eller to gange om dagen, mens den gærer. Massefylden er proportional med sukkerindholdet og vil forventes at falde hver dag, fordi sukkeret omdannes til alkohol ved gæring.


    En anden mikrobiologisk proces sker typisk efter den alkoholiske gæring af rødvin. Det omtales kaldes malolaktisk gæring, hvor æblesyre, der naturligt findes i druesaft, omdannes til mælkesyre under påvirkning af bakterier. I princippet er dog dog faktisk ikke en gæring.


    Når den malolaktiske gæring er færdig, bliver rødvinen sædvanligvis fjernet fra de døde gærceller og andre faste stoffer (det, man kalder bærme), og der er tilsættes svovldioxidkonservering for at undgå iltning.

  18. Verdens dyreste rødvin

    Danskerne er vilde med italiensk rødvin. Her finder du naturligvis masser af italiensk rødvin, men også rødvin fra lande som Spanien, Frankrig, USA og mange andre rødvinslande. Vi har samlet de bedste, anmeldelsernes favoritter, under topanmeldte vine. Her er de bedste af de bedste i alle prisniveauer, så alle kan drikke fremragende vin, uanset hvor meget, man vil lette pungen. Hvis du mener, at pris og kvalitet hænger afgørende sammen, kan du købe en Chateau Lafite årgang 1787. Den blev købt i 1985 til 156.450 dollars, så det slipper du nok ikke med i dag. Andre vil gå efter Amarone, Barolo, Bordeaux eller Bourgogne. Eller vine uden for Europa.


    Verdens bedste vine finder du i Klub 100. I hvert fald, hvis man går efter vine med de absolut bedste anmeldelser.

  19. Fadlagring af rødvin

    I gamle dage, hvor fadlagring egentlig bare sådan, man opbevarede sin vin. I dag er der mange alternativer, men man fadlagrer stadig, fordi fadlagringen giver en øget kompleksitet og smagsnuancer til vinen. Det er nærmest en videnskab i sig selv og kan foregå på mange forskellige måder. Læs mere om fadlagring af vin.

  20. Hvor længe kan vin holde sig?

    Mange vil sige, at rødvin kan holde sig åben i cirka tre dag dage. Hvidvin, som er i køleskab, vil typisk kunne holde sig i omtrent to dage. Her skal du dog huske på, at jo ældre vinen er, jo hurtigere vil den blive dårlig. Hvis du helt vil slippe for den type overvejelser, kan du købe en coravin.


    Rødvin lagres bedre end hvidvin. Rødvin indeholder farve og tannin, som generelt hjælper med at bevare rødvin i længere tid end hvidvin. Folk kalder ofte de egenskaber i vin "struktur", og bruger det som en indikator for, hvor længe en vin vil ældes flot. Størstedelen af al ​​vin er dog ikke lavet til at blive gemmes. Kun omkring ti procent af al vin har gavn af at gemmes. De fleste vinen bør nydes inden for fem år. Det er bedst at opbevare dine vinflasker vandret. Det holder proppen fugtig og forhindrer for meget luft i at komme ind i flasken. Opbevaring af vinene væk fra direkte lys og varme bevarer deres friskhed bedst.

  21. Er rødvin sundt?

    For meget rødvin (eller alkohol i det hele taget) er naturligvis ikke sundt, men mange studier peger på, at et moderat forbrug af rødvin ikke er skadeligt eller endda ligefrem sundt. Det gælder ikke mindst ift. hjertesygdomme, og det har vist sig, at rødvin kan hjælpe med at sænke blodtrykket. Og så indeholder rødvin intet fedt og kalorier i rødvin er der ikke mange af. De fleste er enige om, at en enkelt glas rødvin om dagen tæller som et moderat forbrug. Rødvin kan også være gavnligt i forhold til mindre risiko for slagtilfælde og tidlig død. Det er dog ikke endeligt fastslået.


    Der er en lang historie for, at vin er blevet brugt som en form for medicin - ikke mindst i tider, hvor drikkevandet ikke var sikkert at drikke. Rødvin har været et fordøjelsesmiddel, en middel mod diarré, sløvhed og smerte ved fødsler. Gamle egyptiske papyrus og sumeriske tabletter så langt tilbage som 2200 f.Kr. beskriver, hvordan rødvin fungerer som medicin. På den måde er vin faktisk verdens ældste dokumenterede medicin.

  22. De bedste rødvinsglas

    Hvilket glas, du bør drikke din rødvin af, er selvfølgelig helt op til dig, men hvis du vil have mest ud af din rødvin og gøre dig selv og vinen en tjeneste, bør du købe et glas fra østrigske Riedel. For eftersom Pinot Noir smager og dufter helt anderledes end f.eks. Zinfandel og Cabernet Sauvignon, bør glasset helst være designet til det. Riedels glas er netop druespecifikke. Det betyder, at hvert glas er designet til at få det bedste ud af lige præcis den drue, du har købt en flaske vin på. Find dit rødvinsglas her. Tag et blik på vores samlede udvalg af vinglas.

  23. Naturvin

    Der er ingen officiel definition af, hvad naturvin egentlig er eller et sæt regler der bestemmer, hvordan naturvin skal laves. Men kort sagt er naturvin vildgæret druesaft, hvor man fra producentens side blander sig så lidt som overhovedet muligt i naturens gang, så vinen smager så "naturligt", som det kan lade sig gøre.

  24. Hvad er Coravin?

    Coravin er proptrækkerens værste fjende. Med Coravin kan du nemlig drikke en flaske vin uden at åbne den. Og fordi flasken forbliver lukket, holder vinen sig frisk. Dermed er det slut med bekymringer om spildt vin, der ikke bliver drukket. Med Coravin er det bare at smage den vin, man har lyst til, når lysten melder sig - også selvom du måske bare har lyst til et enkelt glas. Den forbliver nemlig lukket. Hvordan så det? Det foregår ved, at man med sin Coravin fører en tynd nål ned gennem proppen, som sender en neutral gas ned i flasken og forhindrer den i at oxidere. Ingen fiksfakserier, bare moderne teknologi!

  25. Sådan smager du din rødvin

    Hold korrekt på glasset

    Hold på glasset ved foden eller nederst på stilken – ikke midt på selve glasset. Det efterlader fedtede mærker og kan varme vinen. I stedet skal du holde på glasset ved foden eller nederst på stilken. Dette forhindrer, at din kropstemperatur overføres til vinen, hvilket kan påvirke dens smag. Det er også vigtigt at undgå at røre ved glassets kant eller overflade med fingrene. Dine fingres fedtstoffer og urenheder kan overføres til glasset og potentielt påvirke vinens smag og aroma negativt.


    Se godt på vinen

    Se på vinen og om den er, som den skal være. Hvis vinen er ufiltreret, er der muligvis en smule bundfald i glasset. Hvis ikke det er en ufiltreret vin eller den ikke er gammel, skal der helst ikke være hverken bundfald eller grums i glasset. Derudover kan farven indikere, hvor gammel vinen er og lidt om hvilke druetyper, der er brugt. F.eks. vil en Pinot Noir, som er en tyndskallet drue, typisk være lysere og let i farven. Vine med lidt flere år på bagen vil ofte være mere brunlige i kanten. Gardinerne giver os viden om vinens alkoholindhold og sukkerindhold. Jo langsommere og tykkere dråberne bevæger sig, desto højere kan alkoholindholdet være.


    Slyng vinen rundt i glasset

    Når vinen kommer rundt i hele glasset, frigives dens aromaer, så de bedre kan duftes. Denne bevægelse hjælper med at ilte vinen og duften bliver mere intens. Efter at have slynget glasset og duftet til vinen, kan du lade den hvile i glasset for den har mulighed for at fortsætte med at udvikle sine aromaer. Dette er især vigtigt for vine, der er komplekse eller er lidt ældre vine. Du skal ikke blive ved med at slynge den, selvom du ofte vil se folk blive ved og ved med det. Det udvikler vinen sig ikke yderligere positivt af.

     

    Vi smager mest med næsen. Lugtesansen giver langt flere informationer om vinens smag end smagssansen. Har vinen frugtige aromaer? Andre aromaer som urter, krydderier osv.? Noter af egetræ eller andre jordagtige noter?

    Lugtesansen giver os langt flere information end smagssansen. Derfor er det vigtigt at dufte til vinen, og det gør man bedst ved at tage den øverste del af læben og sætte den på den nederste del af glasset. Så skal man helt ned i glasset med næsen. Hvis du bruger briller, må det gerne sige klik. Tag en dyb indånding. Hvad dufter vinen af? Er der god harmoni? Er den frugtigt og elegant? Har vinen andre aromaer som urter, krydderier osv.? Hvis det er en vin med fadlagring, kan man dufte lidt læderede og måske vanilje noter i vinen. Hvis det er en gammel vin, kan du måske få lidt cedertræ eller muldet udtryk. Vinen skal meget gerne være harmonisk, og på ingen måde dufte af neglelakfjerner eller kork, som er lidt kælderagtig i sin duft. Så er der noget galt med vinen. Hvis du er på restaurant, bør du kunne få en anden vin i det tilfælde.

     

    Smag på vinen

    Fyld hele munden med vin, da smagssanserne sidder forskellige steder på tungen. Træk frisk luft ind i mundvigene for at forstærke smagen. De fem grundsmage er surt, sødt, bitter, salt og umami. Mærk eftersmagen. Her igen er det vigtigt at vinen er i balance, at der er en harmoni. Pinot Noir, for eksempel, er en syreholdig vin, som bør være frisk, elegant og frugtig med indtryk af røde frugter i harmoni med vinens øvrige indtryk.


    Øvelse gør mester

    Smagning af vin er som med alt andet. Vi bliver bedre med øvelse. Jo flere forskellige vine du smager, desto bedre bliver du til at genkende forskellige smagsprofiler og stilarter.

    Bare husk, at smag er subjektiv, og hvad der smager godt for dig, kan variere fra person til person. Det vigtigste er at udforske forskellige vine og opdage dine egne præferencer.

  26. Hvilken temperatur gemmes vin bedst ved?

    Ideelt set bør temperaturen være 10-12 grader. Det er koldere end de fleste synes godt om, men så brug evt. soveværelset eller en kælder, som ikke har store udsving i temperaturen. Jo varmere der er, jo hurtigere udvikler vinen sig.

  27. Hvordan opbevarer man vin?

    Det er vigtigt at huske, at langt størstedelen af al vin bør drikkes indenfor 1-2 år. Eller bare med det samme. Når det er sagt, så bør nogle vine gemmes og mange vil udvikle sig fantastisk. Ikke mindst vine fra områder som Bordeaux, Bourgogne, Piemonte og nogle tyske områder. Generelt bør tanninrige vine gemmes og vine med et højt syreniveau kan også gemmes.


    • Husk at lægge vine vandret. Korkproppen må nemlig ikke tørres ud. Så kan den ikke holde luften ude og det ødelægger vinen. Derfor må rummet heller ikke være for tørt. En høj luftfugtighed betyder ikke noget – udover måske for etikketten, men det er til at leve med.
    • Sæt evt. nogle skåle med vand, hvis luftfugtigheden er for lav. Den bør helst være mellem 55-75%. Men i hvert fald over 30%.
    • Gem helst ikke vinen i køkkenet, hvor der kan være store udsving i temperaturen.
    • Vin bør gemmes et mørkt sted. Lyset skader nemlig vine.
    • Endelig bør der ikke være kraftige lugte i nærheden. Det kan også påvirke vinen.
  28. Vinsmagning

    Vil du lære mere om vin, hygge dig imens og ikke mindst forkæle dine smagsløg? Evt. med rødvin? Så er en vinsmagning en rigtig god idé for dig. Med butikker i hele Danmark afholder vi løbende vinsmagninger fra København til Odense, Århus, Silkeborg og Skagen. Vinsmagninger for begyndere og alle andre, som har smagt lidt mere. Her finder du med mad, forskellige temaer og vinsmagninger med vine fra alle kroge af verden, hvor der laves vin. Du får altså mulighed for at øge dit kendskab til vin uanset dit niveau og teste dine smagsløg ved en uformel og hyggelig aften. For en endnu mere velsmagende aften, bør du prøve en Winemaker’s Dinner. Det er oftest på en lækker restaurant, hvor du kan møde den enkelte producent, smage hans eller hendes vine og samtidig spise en hel menu, som er lækkert sammensat med vinene og løfter begge dele til nye højder. Det giver altid en ekstra dimension til oplevelsen, når du møder menneskene bag vinene.

  29. Vingaver

    Vingaver kan alle bruge. Eller. I hvert fald næsten alle. Tag et kig på det fine udvalg af vingaver, nøje skræddersyet ud fra et passende tema. Her er noget for enhver smag, som vil glæde kollegaen, medarbejderen, revisoren eller familiemedlemmet. Og hvis han eller hun ikke rigtig er til vin, så har er der også enormt spændende spiritusgaver. Det bliver ikke lettere for dig, uanset hvem, gaven er til.

  30. Hvad er tanniner?

    Tanniner kaldes også garvesyre. Tanniner giver vinen struktur og giver den potentiale til at lagres. Hvis vinen har et højt tanninindhold, kan den være udtørrende som ung og bør derfor gemmes nogle år. Med årene bliver vinen blødere. Tannin-indholdet er ret vigtigt at forholde sig til, når man laver sangria.

  31. Er rødvin vegetarisk eller vegansk?

    Nej, typisk ikke. Mange bruger klaringsmidler som æggeskaller eller fiskeblærer til at blødgøre astringens fra tanniner og fjerne sedimenter. Her finder du vegansk vin.

  32. Skal man altid dekantere?

    Nej, det behøver man ikke. Men det kommer helt an på vinen. Bliv klogere på decanters og karafler.

  33. Hvor lang tid kan rødvin gemmes?

    De fleste vine bliver drukket inden for de første 24 timer, men gemmes de korrekt, kan smagen og værdien forbedres med alderen. Smagen kan også blive dårligere, hvis du gemmer den forkert.

  34. De bedste rødvine til sommeren

    Sommeren er en årstid, der kræver forfriskende, kølige vine, når solen forhåbentlig skinner fra en skyfri himmel. Det er ofte hvidvin og rosévin, der stjæler rampelyset i de varmere måneder - men sådan behøver det ikke være.


    Skal vi se på det sammen?

    Der er flere grunde til, at rødvin kan være et glimrende valg til de varme sommerdage. For det første har rødvin en bred vifte af smagsprofiler, der passer til enhver smag. Rødvin kan være alt fra let og frugtig til fed og kompleks. Derudover passer rødvin utrolig godt sammen med grillet kød og grøntsager, som jo er udgangspunkt for sommerens grillaftener. Tanninerne i rødvin hjælper med at skære igennem det grillede kød og tilføjer dybde til hver bid. Samtidig kan salten være med til at dæmpe tanninerne. Samlet set kan både mad og vin blive løftet - også om sommeren.


    Hvilken rødvin er bedst om sommeren?

    Når det kommer til at vælge den perfekte vin til at nyde på en varm sommeraften, er Garnacha et fremragende valg. Druen stammer fra Spanien, men er i dag populær over hele verden, og tilbyder en forfriskende og frugtagtig smagsprofil, der er velegnet til en lummer sommeraften. Den er kendt for sin alsidighed og evne til at kombinere med en bred vifte af fødevarer. Det samme gælder, når druen går under navnet Grenache.


    En af grundene til at Grenache imponerer i sommermånederne er også dens lette fylde, som gør den til et ideelt valg, når du leder efter noget lettere og mere forfriskende end tungere rødvine såsom Cabernet Sauvignon eller Syrah. Dens lavere tanninniveauer resulterer i en blødere mundfornemmelse, der ikke dominerer ganen på varme dage.


    Sangiovese

    Når det kommer til rødvin, er Sangiovese måske ikke den første sort, der kommer til at tænke på til en sommerslurk. Den italienske drue er dog både forfriskende og alsidig, og passer usædvanligt godt til retter i varmt vejr. 


    En af de vigtigste egenskaber, der gør Sangiovese til en ideel sommerrødvin, er dens syre. Den livlige syre giver en forfriskende fornemmelse i ganen, og gør den perfekt til varme dage, hvor vi gerne vil drikke noget tørstslukkende med en vis lethed over sig. Derudover sikrer Sangioveses moderate alkoholindhold, at du kan nyde mere end et glas uden at føle dig tung.


    Pinot Noir

    Pinot Noir kan skabe superelegante, nærmest sexede rødvine, der gør den oplagt som sommeren. Dens lette krop, lavere tanninniveauer og højere syre gør den til en mere forfriskende oplevelse i varmt vejr. Det gør samtidig, at den passer godt sammen med forskellige retter, der normalt nydes om sommeren, f.eks. grillede grøntsager, fisk og skaldyr, laks eller tun, og endda fjerkræ- eller svinekødsretter.


    Barbera

    Vi bliver i det italienske, hvor Barbera også er en fremragende mulighed. Barbera-vine er kendt for deres høje syreindhold, som gør dem forfriskende og livlige. Det er særligt tiltalende i de varmere måneder, da det giver vinen en sprød og frisk profil. Vi finder også ofte lyse noter af frugt som kirsebær, hindbær og blommer. Barbera passer godt til en bred vifte af sommerretter - pastasalater, grillmad eller en pizza under solens stråler.


    Hvor nogle rødvine kan føles tunge i varmen, har Barbera typisk en lettere krop. Endelig kan Barbera fint drikkes let afkølet. Vi serverer den ved en kølig temperatur på 13-16, hvilket er virkelig behageligt på en varm sommerdag.

  35. Rødvin i årtusinder

    Mennesket har drukket vin i tusinder af år og i virkeligheden er produktionsmåderne ikke ændret voldsomt. I Georgien har man f.eks. fundet 8.000 år gamle vinamforaer – en form for beholder, man bruger den dag i dag. Det ældste "vinhus" man kender til, er også fra Georgien og stammer helt tilbage til 4100 fvt. Altså er det over 6.000 år gammelt. I gamle dage kunne man ikke helt regne med, at drikkevandet var rent, så det var ikke ualmindeligt at drikke vin i stedet. Eller - i lande som Danmark - øl. Det gjaldt dog ikke for kvinder i romertiden - det var nemlig forbudt for dem at drikke vin. En forbrydelse, de kunne blive straffet med dødsstraf for.


    Grækerne og romerne tog deres vin meget alvorligt. Så alvorligt, at de dedikerede guder til deres yndlingsgærede frugtjuice, altså vinen. Dionysos var kendt som gud for druehøsten hos grækerne, mens Bacchus var den foretrukne guddom for vinglade romere.

  36. Kalorier i rødvin

    Rødvin er et vidt begreb, men i et helt klassisk glas Cabernet Sauvignon kan du regne med ca. 175 kalorier.

  37. Vin til Mors Dag eller Fars Dag?

    Der er ret god sandsynlighed for, at begge dine forældre vil sætte pris på en god flaske vin, når du skal sige tak for, at de hentede dig i børnehaven og tørrede din næse, da du ikke selv kunne. Tag et kig på vores Mors Dag-side eller vores Fars Dag-side. Så hjælper vi dig på vej.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]