- LAGERSALG
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
LAGERSALG 🍷 SPAR OP TIL 66%
ESG-rapport 2023/2024
Wine Group består af H.J. Hansen Vin og Theis Vine.
I fællesskab arbejder vi målrettet med ansvarlighed – fra vinmark til vinglas. Vores ESG-rapport for 2023-2024 giver et indblik i, hvordan vi tager ansvar for miljø, mennesker og forretning på tværs af vores brands. Rapporten viser vores fremskridt, udfordringer og ambitioner for en mere bæredygtig fremtid.
ESG-rapport 2023/2024
Wine Group består af H.J. Hansen Vin og Theis Vine.
I fællesskab arbejder vi målrettet med ansvarlighed – fra vinmark til vinglas. Vores ESG-rapport for 2023-2024 giver et indblik i, hvordan vi tager ansvar for miljø, mennesker og forretning på tværs af vores brands. Rapporten viser vores fremskridt, udfordringer og ambitioner for en mere bæredygtig fremtid.

Wine Group
Ét team – to brands – ét mål
Sammenlægning af Theis Vine og H.J. Hansen Vin giver os øgede synergier og distributionskraft.
Fokusområder:
- Vores producenter: Vi samarbejder med vinproducenter, der deler vores værdier om bæredygtighed og social ansvarlighed.
- No & Low-trenden: Vi støtter den voksende efterspørgsel på alkoholreducerede og alkoholfrie alternativer – uden at gå på kompromis med smagsoplevelsen.
- Code of Conduct: Vi stiller høje krav til os selv og vores samarbejdspartnere, så du kan være sikker på, at værdikæden er ansvarlig og gennemsigtig.
- Gode medarbejderforhold: Vores medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi investerer i et godt arbejdsmiljø og udviklingsmuligheder.
Bæredygtighed som kompas
Bæredygtighed og ESG er centrale elementer i vores strategi. Vi arbejder målrettet på at styrke vores rapporteringspraksis, så vi kan understøtte vores samarbejdspartneres bæredygtighedsrapportering. Hele 98,7 % af vores CO2-udledning stammer fra vores leverandører og kunder (scope 3), hvilket understreger vigtigheden af samarbejde på tværs af værdikæden. Vi ser derfor de tætte relationer som en vigtig forudsætning for at fremme en mere bæredygtig produktion af vin og spiritus. Mange af vores samarbejdspartnere tager allerede vigtige skridt som at reducere vandforbrug, anvende lettere glasflasker og øge biodiversiteten.

Læs f.eks. om Vajra, der bruger forskere til at fremme biodiversiteten eller om Symington med deres præcisionslandbrug og minimale vandforbrug

Alkoholreducerede og alkoholfrie alternativer
Wine Group oplever en stigende efterspørgsel på alkoholfrie og alkohollette alternativer og har derfor udvidet sortimentet markant – med 28 % flere alkoholfrie og 152 % flere alkohollette vine og spiritus. Initiativet er en del af No & Low-trenden, der giver forbrugerne valgfrihed og mulighed for at nyde gode smagsoplevelser uden alkohol. For at gøre det nemt at vælge disse produkter har Wine Group dedikerede sektioner i både butikker og webshop. Salget af alkoholfrie alternativer er steget med 56 %, mens alkohollette produkter er gået op med 49 % i det seneste regnskabsår.
Code of conduct
Vi praktiserer ansvarlig forretningsetik, hvilket ikke kun indebærer lovoverholdelse, men også at leve efter de værdier, vi i Wine Group anser for vigtige: gennemsigtighed, troværdighed og respekt. Disse værdier er beskrevet i vores Code of Conduct for Samhandelspartnere og gælder både for os selv og vores værdikæde.
Vi prioriterer gennemsigtighed og indsigt i alle aktiviteter i vores værdikæde, især med hensyn til miljø, klima, arbejdsforhold, menneskerettigheder og anti-korruption.
Målsætningen er, at 100 % af vores leverandører har underskrevet Code of Conduct for Samhandelspartnere inden udgangen af kalenderåret 2025.


Medarbejderne som fundament
Vores medarbejdere er hjertet i alt, hvad vi gør. Derfor investerer vi i at skabe en inkluderende, meningsfuld og motiverende arbejdsplads, hvor alle føler sig værdsatte og har mulighed for at udvikle sig. Vi tror på, at trivsel og engagement blandt vores medarbejdere er afgørende for vores succes – nu og i fremtiden.
Visionen for Wine Group
Vi sætter altid kunderne først og skaber uforglemmelige oplevelser gennem et enestående udvalg af kvalitetsvine fra hele verden. Med en dyb forståelse for både vores kunders ønsker og vores leverandørers styrker bygger vi på langvarig loyalitet og gensidig tillid – det handler om mere end bare det næste køb. Som en naturlig del af vores vision og vores ambition om at tage ansvar for den verden, vi er en del af, har vi i år opdateret formålsparagraffen for Wine Group. Vores vedtægter slår nu fast, at vores formål er at skabe en væsentlig positiv indvirkning på både samfundet og miljøet. Dette er ikke bare ord men en forpligtelse, der skal guide os i alt, hvad vi gør.
Nu er den her endelig! Du kan nu dykke ned i Wine Groups rejse mod en mere ansvarlig fremtid.
Vores ESG-rapport giver et detaljeret indblik i, hvordan vi arbejder målrettet på at reducere vores CO2-aftryk – både gennem interne initiativer og i samarbejde med vores partnere.
En af de helt store milepæle i år er vores fokus på trivsel. For os er det afgørende, at vores medarbejdere trives, da det skaber en stærkere arbejdsplads og giver os mulighed for løbende at investere i uddannelse og udvikling.

Elektrificering af bilflåden
Mange af vores medarbejdere kører mange kilometer på landevejene i vores firmabiler. Det giver os en ambition om, at 100% af alle firmabiler skal være elektroniske i udgangen af regnskabsåret 2025/2026.I det nuværende regnskabsår er 13 ud af 20 af vores firmabiler allerede elektriske eller hybride, og vi er godt på vej til flere.
Læs mere om vores målsætning på elbiler på side 24 af ESG-rapporten

Økologisk sortiment
Vi ser en stigende efterspørgsel på vin og spiritus, hvor der tages mest muligt hensyn til naturen i dyrkningen og produktionen.Her kunne vi se i regnskabsåret 2023/2024 udgjorde 16,13% af den solgte vin og 3,24% af den solgte spiritus økologiske produkter. Det er en positiv tendens, der giver os udsigter til en grønnere fremtid.Dette støtter vi op om ved blandt andet at uddanne vores personale til at fremhæve vores økologiske sortiment i alle salgskanaler.

Genanvendelig emballage
Vi stræber efter at bruge ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor har vi i år startet et arbejde med at optimere vores indkøb af kontorartikler, tekniske produkter og emballage.Vi analyserer vores indkøbsvaner og leverandørrelationer for at implementere en mere effektiv og sammenhængende procedure i det kommende regnskabsår. Ét af tiltagene er at samle ordrer for at reducere antallet af leverancer og dermed mindske transportens miljøpåvirkning.Når det kommer til emballage, er 100 % af den emballage, vi køber, genanvendelig, og 29 ud af 31 varenumre på pap indeholder i gennemsnit 62 % genanvendt materiale. Vi genbruger også papkasser fra leverandører, hvilket forlænger deres levetid og bidrager til en mere bæredygtig værdikæde.Vores affaldshåndtering er optimeret, så ressourcerne kan genanvendes på bedst mulige måde.
Læs mere om vores anvendelse af emballage på side 32 af ESG-rapporten.
Klimaforandringerne kræver handling
Klimaforandringerne kræver handling, og i H.J. Hansen-koncernen er vi stolte medstiftere af Odense Klimapartnerskab. Sammen arbejder vi på at fremme bæredygtige løsninger og hjælpe Odense Kommune mod klimaneutralitet i 2030. Den grønne omstilling starter indefra, og vores medarbejdere spiller en central rolle. Gennem et samarbejde med Klimapartnerskabet har ti medarbejdere gennemført en klimaambassadøruddannelse og dannet gruppen "Klimaaktivisterne". Gruppen arbejder på konkrete initiativer for at gøre bæredygtighed til en del af vores kultur. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med at reducere vores CO2-aftryk og inspirere hele koncernen til handling!
Læs mere om vores klimapartnerskab på side 34 af ESG-rapporten
Howdy - mental og fysisk trivsel
I regnskabsåret 2023/2024 har vi implementeret Howdy, et frivilligt tilbud til vores medarbejdere om løbende, anonym monitorering af mental og fysisk trivsel. Howdy giver mulighed for tidlig indsats gennem proaktiv kontakt fra psykologer og fysioterapeuter, hvis trivslen er i nedadgående retning.
Medarbejderne kan følge deres egen trivselshistorik, og ledere får indsigt i afdelingens trivsel, hvilket skaber mulighed for løbende dialog om trivsel. Howdy måler medarbejdernes trivsel hver 14. dag og hjælper med at fastholde eller forbedre den. Vi ser vores medarbejdere som hele mennesker, og arbejdspladsen spiller en vigtig rolle i at støtte den samlede trivsel.Howdy er et frivilligt tilbud, og vi motiverer løbende medarbejderne til at bruge platformen.
Læs mere om vores brug af Howdy på side 42 af ESG-rapporten her