- SUPERDEALS
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Bestil inden d. 23. dec kl. 13 for levering inden nytår
Italienske vine
Vores vinhandlere anbefaler disse italienske vine
Barolo, Amarone og Chianti Classico! Italien er danskernes foretrukne vinland. Her finder du fantastiske italienske vine, som bringer stemningen fra støvlelandet hjem i stuen. Antinori er med en historie tilbage siden renæssancens Firenze et verdensnavn, som skaber nogle af verdens største vine fra estates i hele Italien. Læs mere om de enkelte estates i længere nede.
Italien er verdens største vinproducent med over 700.000 hektarer vinmarker. Der dyrkes vin i alle hjørner af landet fra Alperne til solbeskinnede Sicilien. Et italiensk vineventyr byder på både underskønne vinoplevelser, man aldrig glemmer og vin, der nok har bedst af at blive glemt
Italien har det hele, og vinen smager altid lidt bedre nydt med udsigt til toskanske marker eller på en lille fortovscafé i Rom, Firenze eller Napoli, med hjemmelavet pastaret foran sig og en højrøstet og gestikulerende mama i øjenkrogen. I intet andet vinland har befolkningen et så tæt forhold til vin som i Italien. Indtil midten af 1980’erne var det nærmest utænkeligt for en italiener at sætte sig til bords uden en flaske god italiensk vin. Naturelmente
Barolo, Amarone og Chianti Classico! Italien er danskernes foretrukne vinland. Her finder du fantastiske italienske vine, som bringer stemningen fra støvlelandet hjem i stuen. Antinori er med en historie tilbage siden renæssancens Firenze et verdensnavn, som skaber nogle af verdens største vine fra estates i hele Italien. Læs mere om de enkelte estates i længere nede.
Italien er verdens største vinproducent med over 700.000 hektarer vinmarker. Der dyrkes vin i alle hjørner af landet fra Alperne til solbeskinnede Sicilien. Et italiensk vineventyr byder på både underskønne vinoplevelser, man aldrig glemmer og vin, der nok har bedst af at blive glemt
Italien har det hele, og vinen smager altid lidt bedre nydt med udsigt til toskanske marker eller på en lille fortovscafé i Rom, Firenze eller Napoli, med hjemmelavet pastaret foran sig og en højrøstet og gestikulerende mama i øjenkrogen. I intet andet vinland har befolkningen et så tæt forhold til vin som i Italien. Indtil midten af 1980’erne var det nærmest utænkeligt for en italiener at sætte sig til bords uden en flaske god italiensk vin. Naturelmente
Disse vine købes oftest fra Italien
Man kan ikke undlade at spørge sig selv, om Tenuta la Braccescas 340 hk vinmarker egentlig ikke burde have været opdelt i to og ikke en ejendom. Årsagen hertil er, da en del af vinmarkerne er beliggende i prestigefyldte, men meget klassiske Vino Nobile de Montalcino og en anden del er beliggende i det moderne og nytænkende Cortona. Vinen fra de to områder er også som nat og dag, hvilket i en høj grad skyldes druesammensætningen, hvor Vino Nobile er baseret på klassiske Chianti sorter såsom Colorino og Sangiovese, hvorimod Cortona arbejder med Syrah. Greven, der grundlagde ejendommen, ville det anderledes, og derfor blev det til en. Også i Antinoris tilgang er der et skisme, da de dels er meget tro imod traditionerne, og dels laver de en række forsøg for at forbedre specielt deres viticulture men også deres vinifikation.
Man kan ikke undlade at spørge sig selv, om Tenuta la Braccescas 340 hk vinmarker egentlig ikke burde have været opdelt i to og ikke en ejendom. Årsagen hertil er, da en del af vinmarkerne er beliggende i prestigefyldte, men meget klassiske Vino Nobile de Montalcino og en anden del er beliggende i det moderne og nytænkende Cortona. Vinen fra de to områder er også som nat og dag, hvilket i en høj grad skyldes druesammensætningen, hvor Vino Nobile er baseret på klassiske Chianti sorter såsom Colorino og Sangiovese, hvorimod Cortona arbejder med Syrah. Greven, der grundlagde ejendommen, ville det anderledes, og derfor blev det til en. Også i Antinoris tilgang er der et skisme, da de dels er meget tro imod traditionerne, og dels laver de en række forsøg for at forbedre specielt deres viticulture men også deres vinifikation.
Pèppoli skal ses som et udtryk for Chanti Classicos frugtige dufte og aromaer. Ejendommen ligger fem kilometer nordøst for Tenuta Tignanello og strækker sig over 100 hektarer, hvoraf de 50 er beplantet med vinstokke. Her produceres Peppoli Chianti Classico DOCG. Her har man en lang tradition for at producer Ekstra Jomfruolivenolie og rødvinseddike ved at lave vin til eddike vha. traditionelle metoder.
Som følge af krig blev det nærliggende kloster Badia a Passignano delvist ødelagt, forladt og dets store jorder fordelt mellem florentinske adelsfamilier. Siden er det blevet genopbygget til tidligere tiders fornemme standard. Marchesi Antinori har ejet vinhuset siden 1985, 600-året for familiens vinforretning. På trods af vinmarkens usædvanlige østlige/nordøstlige skråning er mikroklimaet ideelt. Den lille, omkringliggende dal holder området varmt og beskyttet, mens den grusede jord er rig på mineraler, som giver Sangiovese-druen en frugtig og livlig personlighed. Pèppolis vinmarker er beplantet primært med Sangiovese og en lille smule Merlot, Syrah og Malvasia. Det er dog ikke alt, for her er også 27 hektarer olivenlunde, hvor 5500 ældgamle oliventræer bidrager til produktionen af økologisk Ekstra Jomfruolivenolie. Siden 2013 har vinifikationen af Pèppolis druer fundet sted i kældrene hos Antinori nel Chianti Classico. Vinene lagrer på store egetræsfade fra Slavonien, mens en lille del af produktionen ligger på rustfri stålfade. Pèppoli er klassisk og fremragende Chianti Classico, områdets historie og dets traditionelle druesorter, der sikrer karakteristiske florale og frugtige vine.
Prunotto ligger i Langhe, et terroir med flere hundrede år bag sig. Helt bestemt ligger Prunotto i Alba, den vigtigste by i Langhe, halvvejs mellem Barbaresco og Barolo på den højre side af floden Tanaro. Her er det blide, bølgende marker omgivet af vinmarker. Albas omkringliggende landskaber af fængslende smukke, hvor man fra de små bakker i området kan se ned på skrånende dale dækket af omhyggeligt dyrkede vinmarker. Når man ser ud over landskabet, er det til at forstå, hvorfor Antinori-familien blev charmeret helt i knæ og besluttede sig for at investere tid, penge og energi i området og dets terroir. En indsats der har gjort Prunotto til en vigtig vinproducent i Piemonte.
Prunotto var, hvis ikke den første, så en af de første til at forstå sjælen af Piemonte. Først ved i 1956 at forkorte macerationen betragteligt og dermed gøre vinene mere elegante og terrior drevne og dernæst i 1961 at anerkende det individuelle paracels betydning for vinens karakter ved at anføre det på etiketten.
Og hvad er det så der gør dem så specielle? Det er dybest set evnen til forsat at opkøbe og forstå nogle af de bedste Paraceller i Piemonte. Cannubi og Bussia i Barolo, Montestefano i Barbaresco og senest vigna Colonello.
Prunotto ligger i Langhe, et terroir med flere hundrede år bag sig. Helt bestemt ligger Prunotto i Alba, den vigtigste by i Langhe, halvvejs mellem Barbaresco og Barolo på den højre side af floden Tanaro. Her er det blide, bølgende marker omgivet af vinmarker. Albas omkringliggende landskaber af fængslende smukke, hvor man fra de små bakker i området kan se ned på skrånende dale dækket af omhyggeligt dyrkede vinmarker. Når man ser ud over landskabet, er det til at forstå, hvorfor Antinori-familien blev charmeret helt i knæ og besluttede sig for at investere tid, penge og energi i området og dets terroir. En indsats der har gjort Prunotto til en vigtig vinproducent i Piemonte.
Prunotto var, hvis ikke den første, så en af de første til at forstå sjælen af Piemonte. Først ved i 1956 at forkorte macerationen betragteligt og dermed gøre vinene mere elegante og terrior drevne og dernæst i 1961 at anerkende det individuelle paracels betydning for vinens karakter ved at anføre det på etiketten.
Og hvad er det så der gør dem så specielle? Det er dybest set evnen til forsat at opkøbe og forstå nogle af de bedste Paraceller i Piemonte. Cannubi og Bussia i Barolo, Montestefano i Barbaresco og senest vigna Colonello.
Tenuta Tignanello ligger i selve hjertet af Chianti Classico med 319 hektarer mellem bløde bakker og dale, hvoraf de 130 hektarer er beplantet med vinstokke. To af husets berømte og elskede vinmarker, Tignanello og Solaia, ligger på samme bakkeside i jord, der er rig på kalksten og skifer. Her har druerne i vækstsæsonen godt af varme temperaturer om dagen og kølige aftenener. Husets to signaturvine af samme navn, Solaia og Tignanello, kommer herfra og bliver bredt anerkendt som nogle af de mest betydningsfulde i hele den italienske vinhistorie.
I 1928 besluttede Niccolò Antinori sig for at sætte familiens eget navn på sin egen fortolkning af Chianti Classico. Familien ville promovere Antinori-navnet, som på det tidspunkt var ukendt, på nær i særlige kredse. Villa del Cigliano, som ligger i de bløde, rullende bakker i San Casciano Val di Pesa i provinsen Firenze, har siden 1546 været i Alessandro di Niccolò Antinoris eje og har været centrum i adskillige medlemmer af Antinori-familien. I de næsten 100 år, der er gået siden, har Villa Antinori repræsenteret et slags ’hjem’ for Marchesi Antinori, det hjemlige terroir og en moderne fortolkning af Toscana. Vin, der på én og samme tid er rundet af lige dele historie og innovation.
I 1928 besluttede Niccolò Antinori sig for at sætte familiens eget navn på sin egen fortolkning af Chianti Classico. Familien ville promovere Antinori-navnet, som på det tidspunkt var ukendt, på nær i særlige kredse. Villa del Cigliano, som ligger i de bløde, rullende bakker i San Casciano Val di Pesa i provinsen Firenze, har siden 1546 været i Alessandro di Niccolò Antinoris eje og har været centrum i adskillige medlemmer af Antinori-familien. I de næsten 100 år, der er gået siden, har Villa Antinori repræsenteret et slags ’hjem’ for Marchesi Antinori, det hjemlige terroir og en moderne fortolkning af Toscana. Vin, der på én og samme tid er rundet af lige dele historie og innovation.
Fattoria Aldobrandesca ligger i den sydlige del af toscanske Maramma i den såkaldt etruskiske tufstenzone. Her er fladt, mange fyrreskove, heste og lokale cowboys, også kendt som ”butteri”. Her er blevet bygget slotte og borge lige siden antikken og i dag ligger middelalderlige bygninger som museer spredt rundt i landskabet.
Navnet Aldobrandesca stammer fra Aldobrandeschi-familien, som i tidernes morgen sad på den ældgamle by Sovana, hovedstaden og den rigeste by i området. Aldobrandesca råder over 100 hektarer vinmarker omgivet af smukke landskaber og stor arkæologisk rigdom. Her vokser den ældgamle druesort Aleatico og den efter italienske forhold forholdsvis nye Malbèc i ideelt terroir.
Efter 2. Verdenskrig blev der investeret stort i de nordlige regioner af Italien, hvilket bragte en velstand med sig og dermed også et marked for at producere topvine. Anderledes var det i Syditalien, som kom ind i en negativ spiral, der bedst kan sammenlignes med et uland. Da der ikke var arbejde at få uden for landbruget, flyttede ungdommen til det rige nord og dermed også den innovation, som skulle genføde økonomien i området. Vinene bar præg af at de lokale, forblev de lokale. De drak deres rose lidt oxideret, og rødvinen blev ofte fortyndet med vand, før at den i en lidt kølig stand blev drukket et skyggefuldt sted. Først i 1980´erne begyndte situationen så småt at se en ændring og små makroøkonomiske indgreb i turist erhvervet bar frugt. Også i vinindustrien blomstrede en ny generation, som ville det anderledes. Tormeresca har derefter formået at sætte ord bag handling og derved skabt en af Syditaliens højst ratede vingårde.
Efter 2. Verdenskrig blev der investeret stort i de nordlige regioner af Italien, hvilket bragte en velstand med sig og dermed også et marked for at producere topvine. Anderledes var det i Syditalien, som kom ind i en negativ spiral, der bedst kan sammenlignes med et uland. Da der ikke var arbejde at få uden for landbruget, flyttede ungdommen til det rige nord og dermed også den innovation, som skulle genføde økonomien i området. Vinene bar præg af at de lokale, forblev de lokale. De drak deres rose lidt oxideret, og rødvinen blev ofte fortyndet med vand, før at den i en lidt kølig stand blev drukket et skyggefuldt sted. Først i 1980´erne begyndte situationen så småt at se en ændring og små makroøkonomiske indgreb i turist erhvervet bar frugt. Også i vinindustrien blomstrede en ny generation, som ville det anderledes. Tormeresca har derefter formået at sætte ord bag handling og derved skabt en af Syditaliens højst ratede vingårde.
Højt på en bakketop i det smukke toskanske landskab rejser den gamle by Cortona sig. Fra Santa Cristinas nye vineri fra 2006 kan man se hele det smukke skue, omgivet af små huse, gårde, villaer – og naturligvis vinmarker. Her har der været produceret vin af høj klasse helt siden antikken, drukket af konger og dronninger, fyrster og paver. Den første årgang Santa Cristina blev dog sendt på gaden i 1946 og de moderne vinkældre fra 2006 er skabt, så de har et minimum af indflydelse på den smukke, omgivende natur. Man passer på landet og på jorden – og hver enkelt flaske er et lille stykke Toscana, du kan tage med hjem til middagsbordet, terrassen eller på sofaen.
En ejendom som på mange måder understreger hvor innovativ, og fremadskuende Antinori familien er. Ejendommen blev købt i 1999 og 8 år senere investerede familien 11 mio. Euro i at bygge et CO2 neutralt vineri. I 2007 talte man om problematikkerne ved global opvarmning, men det var ikke en problemstilling, som påvirkede forbrugernes købsmønster, og derfor var vineriet dengang en større økonomisk satsning. En af de helt store miljøsyndere i vinproduktionen er brugen af store mængder rent vand undervinificeringen. Dette har man på le Mortelle løst ved, efter brug, at filtrere vandet igennem udvalgteplanter, vulkansk sten samt ved at tilsætte naturlige bakterier. Egentlig er det en mimik af naturensegne processer, som gør, at vandet renses og kan genanvendes i vineriet. Derudover har man byggetvineriet ind i en klippe og tre etager ned i jorden, så man kan flytte vinen via tyngdekraft og holdevineriet naturligt afkølet selv under gæringen. I vanlig stil har familien tænkt ud af boksen og plantet Carmenere, Viognier, Vermentino og Ansonica (aka Inzolia), druersorter som dels er nytænkendefor området men i to af tilfældene også for landet.
En ejendom som på mange måder understreger hvor innovativ, og fremadskuende Antinori familien er. Ejendommen blev købt i 1999 og 8 år senere investerede familien 11 mio. Euro i at bygge et CO2 neutralt vineri. I 2007 talte man om problematikkerne ved global opvarmning, men det var ikke en problemstilling, som påvirkede forbrugernes købsmønster, og derfor var vineriet dengang en større økonomisk satsning. En af de helt store miljøsyndere i vinproduktionen er brugen af store mængder rent vand undervinificeringen. Dette har man på le Mortelle løst ved, efter brug, at filtrere vandet igennem udvalgteplanter, vulkansk sten samt ved at tilsætte naturlige bakterier. Egentlig er det en mimik af naturensegne processer, som gør, at vandet renses og kan genanvendes i vineriet. Derudover har man byggetvineriet ind i en klippe og tre etager ned i jorden, så man kan flytte vinen via tyngdekraft og holdevineriet naturligt afkølet selv under gæringen. I vanlig stil har familien tænkt ud af boksen og plantet Carmenere, Viognier, Vermentino og Ansonica (aka Inzolia), druersorter som dels er nytænkendefor området men i to af tilfældene også for landet.
Nogle ting kommer med hårdt arbejde, andre ved visdom og erfaring og andre igen ved held. Historien og Guado al Tasso tager sin begyndelse i et utroligt held. Ejendommen kom ind i familien via ægteskab i en tid, hvor den egentlig havde sin største berettigelse i at være en fantastisk jagtejendom på næsten 1000 hk. Nuvel blev der dyrket vin, men dengang var Bolgheri et ganske ukendt område, som udelukkende blev betragtet som værende velegnet til hvidvin og rosevin. Gennembruddet kom med Sassicaia, som fader af moderne ønologi og vinifikation, Emile Peynaud bemærkede det, som ikke havde ventet, at et sumpet område, mest kendt for sine store sværme af myg, kunne frembringe så strukturerede vine. Yderligere har man også med tiden opnået en bedre markforståelse, hvilket fødte den rene Cab F blanding Matarocchio - men dette er en ganske anden historie.
Pian delle Vigne ligger seks kilometer sydvest for Montalcino og strækker sig over 184 hektarer land, hvoraf de 65 hektarer er beplantet med vinmarker ca. 130 meter over havets overflade og med en sydvestlig skråning. Vinen Pian delle Vigne skal ses som Marchesi Antinoris dybt personlige fortolkning af en prestigefyldt og traditionel vin som Brunello di Montalcino.
Antinori-familien købte ejendommen i 1995, det samme år som den første Brunello Pian delle Vigne blev høstet. Man begyndte at lagre i store fade, som flot bevarer Sangiovese-druens integritet og dens karakteristiske, livlige elegance og giver din til Brunelloen.
Pian delle Vigne ligger seks kilometer sydvest for Montalcino og strækker sig over 184 hektarer land, hvoraf de 65 hektarer er beplantet med vinmarker ca. 130 meter over havets overflade og med en sydvestlig skråning. Vinen Pian delle Vigne skal ses som Marchesi Antinoris dybt personlige fortolkning af en prestigefyldt og traditionel vin som Brunello di Montalcino.
Antinori-familien købte ejendommen i 1995, det samme år som den første Brunello Pian delle Vigne blev høstet. Man begyndte at lagre i store fade, som flot bevarer Sangiovese-druens integritet og dens karakteristiske, livlige elegance og giver din til Brunelloen.
Castello della Sala ligger i Umbrien, ikke langt fra grænsen til Toscana og 18 kilometer fra den historiske by Orvieto. Selve Castello della Sala er en imponerende borg fra Middelalderen med 500 hektarer land beliggende mellem floden Paglia og foden af Monte Nibbio. De 170 af dem er beplantet med vinmarker. Castello della Sala blev bygget I 1350 af Angelo Monaldeschi della Vipera. Hans familie var fulgt i fodsporene af Charlemagnes invaderende tropper. Dengang var området plaget af konflikter mellem forskellige familiemedlemmer, som sloges om kontroller over Orvieto.
Antinori´s historie med mousserende vine startede på ingen måder ved deres køb af Montenisa i 1999, men allerede i slutningen af det 18 århundrede i hjertet af Chianti Classico på ejendommen Cigliano, hvor Lodovico Antinori havde lavet en hvidvin, som han og Piero ved et tilfælde tog med på en pioner rejse til Frankrig. Vinen blev ved et tilfælde serveret for direktøren af det lokale ønologiske institut i Epenay, Champagne, og han foreslog brødrene, at de skulle forsøge sig med at lave en mousserende vin på hvidvinen og dette efter champagnemetoden. Som sagt så gjort. Vinen blev kaldt Cordon Rouge, selv om at den var hvid, og var en national succes i en tid og et land, hvor vin med bobler var et forholdsvist ukendt fænomen for de fleste. Det, der gør vinen så special, er dels, at den ligger med en betydeligt længere bærmekontakt, end loven foreskriver, dette kan for eksempel være den eneste forskel på en almindelig vintage champagne og en af prestige cuveerne i champagne, så absolut med en stor betydning for det sensoriske.
Yderligere har de også for tradition at høste et noget mindre udbytte end det tilladte, hvilket igen også giver en mere kompleks most. Et hus som med sin for historie og sit kvalitative niveau egentlig på smukkeste vis viser sjælen af Antinori.
Antinori´s historie med mousserende vine startede på ingen måder ved deres køb af Montenisa i 1999, men allerede i slutningen af det 18 århundrede i hjertet af Chianti Classico på ejendommen Cigliano, hvor Lodovico Antinori havde lavet en hvidvin, som han og Piero ved et tilfælde tog med på en pioner rejse til Frankrig. Vinen blev ved et tilfælde serveret for direktøren af det lokale ønologiske institut i Epenay, Champagne, og han foreslog brødrene, at de skulle forsøge sig med at lave en mousserende vin på hvidvinen og dette efter champagnemetoden. Som sagt så gjort. Vinen blev kaldt Cordon Rouge, selv om at den var hvid, og var en national succes i en tid og et land, hvor vin med bobler var et forholdsvist ukendt fænomen for de fleste. Det, der gør vinen så special, er dels, at den ligger med en betydeligt længere bærmekontakt, end loven foreskriver, dette kan for eksempel være den eneste forskel på en almindelig vintage champagne og en af prestige cuveerne i champagne, så absolut med en stor betydning for det sensoriske.
Yderligere har de også for tradition at høste et noget mindre udbytte end det tilladte, hvilket igen også giver en mere kompleks most. Et hus som med sin for historie og sit kvalitative niveau egentlig på smukkeste vis viser sjælen af Antinori.
De adelige toskanske familier har i generation søgt til denne egn af Toscana, når varmen blev for intens i Firenze. Dette er kendt for sin kølige, klare bjergluft. Dante mente, at det var paradis og kom her med Beatrice. Har man besøgt området med sine små olivenlunde, snørklede veje og krystal klare bjergluft kan man tendere til at give ham ret. Netop køligheden blev udslagsgivende for, hvad der vel nok er Antinori familiens mest avancerede eksperiment. Man plantede her kølige grønne druer, som på daværende tidspunkt var fremmede for området. Rheine Riesling, Gewurztraminer, Sauvignon Blanc og Pinot Grigio. Druersorter, som er kendt for deres sprøde friskhed, men som man ikke ser meget til syd for de italienske alper. Det var som pionerens arbejde, særdeles tilfredsstillende og langt fra forløsende til at starte med. De første årgange manglede intensitet, forårs skuddene blev svedet af frost, og syren var for høj. Man måtte genopfinde helt nye måder at arbejde på. Og dette er netop det, der gør Tenuta Monterolo så special, at det var helt og aldeles uopdaget terrior, på samme måde som Bierzo og Jura, Priorat og Pomerol, var det en gang. Vejen til Fiesole begynder i Firenze, måske var det derfor, at Dante i sin guddommelige komedie skrev, at vejen til paradis starter i helvedet.
Historien om Italien
Vinstokke er blevet dyrket i årtusinder i Italien. I 2017 afslørede arkæologiske opdagelser, at vindyrkning på Sicilien blomstrede mindst så langt tilbage som 4000 f.Kr. Etruskere og græske bosættere producerede vin i Italien, før romerne plantede deres egne vinmarker i det 2. århundrede e.Kr. Romerne øgede i høj grad Italiens areal under vin ved hjælp af effektive vindyrknings- og vinfremstillingsmetoder, og var pionerer i storskalaproduktion og opbevaringsteknikker såsom fadfremstilling og aftapning.
I antikkens Rom voksede store plantager med vinmarker, som blev bearbejdet af slaver, op og spredte sig i en sådan grad, at kejser Domitian i år 92 blev tvunget til at ødelægge et stort antal vinmarker for at frigøre frugtbar jord til fødevareproduktion. Det gik ikke, at der kun blev produceret vin... På det tidspunkt var det forbudt at lave vin uden for Italien i henhold til romersk lov. Romerne eksporterede i stedet til provinserne i bytte for flere slaver, især fra Gallien (det nuværende Frankrig). Handelen var intens med Gallien, ifølge Plinius, fordi indbyggerne havde en tendens til at drikke italiensk vin ublandet og uden begrænsninger. Dengang var det ikke ualmindeligt at drikke vinen blandet op med vand. Da lovene om produktion i provinserne blev lempet, begyndte store vinmarker at blomstre i resten af Europa, især Gallien og Hispania (Spanien). Det faldt i øvrigt sammen med dyrkningen af nye vinstokke, såsom biturica, der er en forfader til Caberneterne. Disse vinmarker blev så succesrige, at Italien i sidste ende selv importerede vin fra provinserne.Italiens 20 vinregioner er forskellige i udtryk.
Nogle af de mest eftersøgte appellationer er de tre B’er – Barolo, Barbaresco og Brunello di Montalcino, såvel som Amarone della Valpolicella, mens Chianti også er en klassisk vinder. Grundlæggende er vinmarkedet i Italien nærmest uendeligt med over 400 druer, som vokser i det lange land i et klima, som er perfekt til produktion af vin.
De italienske klassifikationer
1963 blev det første officielle italienske system til klassificering af vine lanceret. Siden da er der foretaget adskillige ændringer og tilføjelser til lovgivningen og en større ændring i 1992. Den seneste ændring var i 2010 og etablerede fire grundlæggende kategorier.
Vini Varietali: Generiske vine, der enten er fremstillet på mindst 85 % af én slags godkendt 'international' druesort (Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Sauvignon Blanc, Syrah) eller udelukkende to eller flere af dem.
Vini IGP Vine produceret i et specifikt område i Italien og efter en række specifikke og præcise regler om godkendte druesorter, vindyrkning og vinfremstillingspraksis, organoleptisk og kemisk - fysiske egenskaber, mærkningsinstruktioner osv.
Vini DOP: Vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Denne kategori omfatter to underkategorier:
Vini DOC (kontrolleret oprindelsesbetegnelse) og Vini DOCG (kontrolleret og garanteret oprindelsesbetegnelse). DOC-vine skal have været IGP-vine i mindst 5 år. De kommer generelt fra mindre regioner inden for et bestemt IGP-område, der er særligt kendt for deres klimatiske og geologiske karakteristika, kvalitet og originale, lokale vinfremstillingstraditioner. De skal også følge strengere produktionsregler end IGP-vine. En DOC-vin kan promoveres til DOCG, hvis den har været en DOC i mindst 10 år. Ud over at opfylde kravene til DOC-vine skal DOCG-vine bestå strengere analyser forud for kommercialisering, herunder en smagning af et særligt nedsat udvalg.
Der findes en række underkategorier, som har at gøre med regulering af mousserende vine. Det kan være Vino Spumante, Vino Spumante di Qualità, Vino Spumante di Qualità di Tipo Aromatico og Vino Frizzante.
Inden for DOP-kategorien er 'Classico' en vin produceret i det oprindelige historiske centrum af et beskyttet område.
'Superiore' er en vin med mindst 0,5 mere alkohol end dens tilsvarende almindelige DOP-vine og produceret med en mindre tilladt mængde druer pr. hektar, hvilket generelt giver en højere kvalitet.
'Riserva' er en vin, der har været lagret i en minimumsperiode. Længden af tid varierer med (rød, hvid, mousserende traditionel metode, Charmat-metode mousserende).
Nogle gange er 'Classico' eller 'Superiore' selv en del af navnet på DOP'en (f.eks. Chianti Classico DOCG eller Soave Superiore DOCG). Det er vigtigt at bemærke, at løsere regler ikke nødvendigvis svarer til lavere kvalitet. Faktisk er mange IGP-vine faktisk vine af høj kvalitet. Talentfulde vinproducenter ønsker nogle gange at skabe vine ved hjælp af sorter eller sortsprocenter, der ikke matcher DOC- eller DOCG-kravene. "Super Tuscans", for eksempel, er generelt højkvalitetsvine, der bærer IGP-betegnelsen. Der er også flere andre IGP-vine af overlegen kvalitet.
Geografisk er Italien unikt, når det kommer til vinproduktion. Det er et langt land, som gør, at der kan dyrkes vin helt fra Alperne i nord til (næsten) Afrika i Syd. Det Det siger selv, at spændvidden derfor er enorm. Samtidig betyder det faktum, at Italien er en halvø med en lang kystlinje, at det bidrager til at afbøde ekstremt vejr, f.eks. meget høje temperaturer, i kystnære vinområder. Derudover gør Italiens bjergrige og bakkede terræn, er der er store muligheder for at udnytte forskelle i højde, klima- og jordbundsforhold. italienske regionerItaliens tyve vinregioner svarer til de tyve administrative regioner i landet. Hvis man forstår forskellene mellem regionerne, er det også lettere at forstå det forskellige typer af italiensk vin.
Vin i Italien har en tendens til at afspejle det lokale køkken, ligesom det lokale køkken har indflydelse på vinen. DOCG-vinene er placeret i 15 forskellige regioner, men de fleste af dem er koncentreret i Piemonte, Lombardiet, Veneto og Toscana. Blandt disse er appellationer, der er værdsat og eftertragtet af vinelskere over hele verden: Barolo, Barbaresco og Brunello di Montalcino (i daglig tale kendt som "Killer B'erne").
Italienske hvidvinsdruer
Pinot Grigio: Meget udbredt drue, som franskmændene kalder Pinot Gris. Vinene er supersprøde og rene i smagen og kan være alt fra milde og let drikkelige til fede.
Trebbiano: Den mest populære hvidvinsdrue i hele Italien, som vokser over hele det lange land – primært i Lazio og Abruzzo. Franskmændene kalder den Ugni Blanc.
Vermentino: Særdeles udbredt på Sardinien, men findes også i Toscana og Ligurien. Drik den til fisk og skaldyr, og du bliver glad i låget.
Italienerne bruger også drue som Chardonnay, Gewürztraminer, Riesling og Sauvignon Blanc.
Italienske rødvinsdruer
Aglianico: Bliver ofte kaldt Sydens Barolo og ses af mange som én af de store, italienske druesorter sammen med Nebbiolo og Sangiovese.
Barbera: Den mest udbredte rødvinsdruer i Piemonte og det sydlige Lombardiet og samtidig den mest udbredte drue nær byer som Pavia, Alba og Asti. Har haft et kedeligt ry som en vin, man til nøds kunne drikke, mens man ventede på sin Barolo. Sådan er det langt fra længere. Vinene bliver omhyggeligt vinificeret, og i Asti-regionen bruges Barbera-druer til fremstilling af "Barbera d'Asti Superiore", som kan lagres på franske barriques til Nizza, en absolut højkvalitetsvin.
Corvina: Sammen med druerne Rondinella og Molinara er det den vigtigste drue bag de berømte vine fra Veneto, nemlig Valpolicella og Amarone. Valpolicella er mørk med noter af kirsebærfrugt og krydderier. Efter at druerne har gennemgået passito (en tørreproces), hedder vinen nu Amarone, og er høj i alkohol og er en prægtig vin kendetegnet ved rosiner, svesker og søde frugter. Nogle Amarone-vine kan lagres i 40+ år.
Dolcetto: Vokser sammen med Barbera og Nebbiolo i Piemonte. Navnet betyder "lille sød". Det har ikke noget at gøre med smagen, men den lethed, den vokser med og som gør den velegnede til hverdagsvine.
Malvasia Nera: Malvasia-sort fra Piemonte. Den giver parfumerede og sødmefulde vin, som også kan laves som passito.Montepulciano: Må ikke forveksles med byen Montepulciano i Toscana. Vinene udvikler silkebløde, blommelignende frugtnoter, en behagelig syre og fine, lette tanniner.
Nebbiolo: Den mest elskede af alle Italiens druesorter. Navnet betyder "lille tåge" og refererer til efterårstågen, der dækker det meste af Piemonte, hvor Nebbiolo hovedsageligt dyrkes, og hvor den opnår de bedste resultater. Den er ret vanskelig at dyrke, men bruges til de mest berømte Barolo og Barbaresco. Traditionelt produceret Barolo kan lagres i mere end halvtreds år og betragtes af mange vinentusiaster som Italiens største vine.
Negroamaro: Navnet betyder "sort bitter", og er en meget udbredt druesort, dog mest i i regionen Puglia i Syditalien.
Nero d'Avola: Denne engang så obskure indfødte vin fra Sicilien får i dag meget positiv opmærksomhed for sine mørke frugtnoter og stærke tanniner.
Primitivo: Syditaliensk drue, som især viser gode resultater i Apulien. Primitivo modner tidligt og trives i varme klimaer, hvor den kan opnå meget høje alkoholniveauer. Både Primitivo og Zinfandel er kloner af den kroatiske drue med det svære navn, Crljenak Kaštelanski.
Sangiovese: Sangiovese er måske Italiens bedst kendte drue. Den er elsket i Toscana stolthed og er den dominerende druesort i Chianti og Chianti Classico, og den eneste ingrediens i de fremragende Brunello di Montalcino. Sangiovese er også en vigtig bestanddel af Vino Nobile di Montepulciano, Rosso di Montalcino og Montefalco Rosso. Derudover er den grundlag for mange af de anerkendte og banebrydende "Super-toscanere", hvor den blandes med Bordeaux-varianterne Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc og typisk lagres på franske egetræsfade.
Andre udenlandske druesorter, der har fundet vej til italienske vine er bl.a. Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah.
Supertoscanere
Supertoscanere er vine, som ikke overholder de traditionelle lokale DOC- eller DOCG-regler. Som følge heraf er supertoscanere normalt Toscana IGT-vine, mens andre er Bolgheri DOC, en oprindelsesbetegnelse, der er ret åben for internationale druesorter. Traditionelle toscanske DOC(G)'er kræver, at vine er lavet af indfødte druer og for det meste Sangiovese. Nogle supertoscanere er faktisk produceret af Sangiovese alene, men ofte er det ved at blande Sangiovese med internationale druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Syrah.
Mange vine vil kaldes den første Supertoscaner, men det er Sassicaia, der var den første.Selvom en ekstraordinær mængde vine hævder at være "den første supertoscanske", vil de fleste være enige om, at denne kredit tilhører Sassicaia. Den første blev frigivet kommercielt i 1971. I 1970'erne besluttede Piero Antinori, hvis familie havde lavet vin i mere end 600 år, også at lave en fyldigere vin ved at fjerne de hvide druer fra Chianti-blandingen, og i stedet for at tilføje Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon og Merlot. Han var inspireret af Sassicaia, som han fik salgsagenturet af fra sin onkel Mario Incisa della Rocchetta. Resultatet blev en af de første supertoscanere, som han kaldte Tignanello efter vingården, hvor druerne blev dyrket. Andre vinproducenter begyndte at eksperimentere med deres egne supertoscanske blandinger kort efter.Fordi disse vine ikke var i overensstemmelse med strenge DOC(G)-klassifikationer, blev de oprindeligt mærket som Vino da avola, altså betyder "bordvin". En gammel, officiel kategori, der normalt er forbeholdt vine af lavere kvalitet. Meget langt fra Sassicaia og Tignanello.
Få 5% i kontantrabat når du handler i vores butikker
Få 5% i kontantrabat når du handler på webshoppen (husk at logge ind)
Invitation og rabat ved forskellige arrangementer og smagninger
Lav dit eget vinkort med vores "Byg vinkort-funktion"
Modtag vores katalog og tilbud før alle andre
Deltag i spændende konkurrencer med attraktive præmier
