Viognier

Viognier har egentlig sit hjem i Rhône, men ses nu i højere grad også i USA, Sydamerika, Sydafrika, Australien og New Zealand. Nogle steder er man begyndt at bruge den sammen med rødvinsdruen Syrah/Shiraz, hvor den i små doser kan give en ekstra kompleks aroma som f.eks. abrikos i australske Shiraz. På samme måde som Chardonnay, kan druen give fyldige, frodige, bløde og fede hvidvine, men modsat Chardonnay har den flere naturlige aromastoffer som bl.a. inkluderer fersken, abrikos, pærer og violer, kombineret med en fin mineralitet.

Lækker, men svær

Druen er faktisk ikke helt let at have med at gøre. Faktisk slet ikke. For dels bliver aromaerne let ødelagt at for meget ilt, hvorfor f.eks. fadlagring kan være en udfordring. Dels skal druen en lang, varm sommer for at vokse, men ikke så varm, at den udvikler for meget sukker til at aromastofferne kan udvikle sig. Det er samtidig en drue, som giver et forholdsvis lille udbytte, så det kan være en økonomisk mindre attraktiv drue for den enkelte producent. Pluk druen for tidligt, og den udvikler ikke sin fine aroma. Pluk den for sent, og den bliver olieret med for lidt aroma. Nå ja, og så skal man lige vente 15-20 år, før vinstokkene leverer druer af en høj nok kvalitet. Ikke desto mindre, så elsker Viognier-fans dens fyldige karakter, fedme, frugt og modenhed. Og endelig er der flere vinproducenter, som elsker en god udfordring...

"Vejen til Helvedesdalen"

Man regner med, at romerne bragte druen til Frankrig og Rhône fra Kroatien, så det er en drue med mange år på bagen. Navnet stammer muligvis fra den romerske udtale af ”Via Gehennae”, som omtrent betyder ”Vejen til Helvedesdalen” med henvisning til druens besværlige væsen. Det kan derfor måske ikke undre, at druen så sent som 1965 stort set var uddød. Druen fik nogle hårde stød i forbindelse med phylloxera-epidemien i sidste halvdel af 1800-tallet og herefter af det kaos, der fulgte med Første Verdenskrig.

Siden 1990’erne er druen dog blevet plantet noget mere, ikke mindst i Californien og Australien og faktisk i Virginia, i regionen Monticello. Faktisk har sydafrikanske producenter også haft succes med den besværlige drue, ligesom den nu også vokser i New Zealand, Canada, Mexico, Brasilien, Uruguay, Japan og Grækenland. Når man først har fået smag for Viognier, er det ikke så mærkeligt. For det er virkelig en drue, man ikke glemmer - og som rigtig mange sætter stor pris på. Prøv selv, hvis du f.eks. er vild med en fed Chardonnay. Klik dig selv rundt på siden og find en flaske- vi har både de lidt dyrere og de lidt billigere. Men altid lækre.

Viognier-druen og vinene på Vignier udmærker sig ved deres fantastiske aroma. Vinene imponerer ofte fængslende med en smag og aroma af abrikos, fersken, kaprifolier og tropiske frugter. Typisk er vine fyldige og lækre med en silkeagtig tekstur med antydninger af krydderier og blomsternoter.

Med sit meget frugtige og aromatiske væsen, er det en fordel af koble Viognier til krydret mad – evt. thai. Med sin fylde, fedme og frugt kan den sagtens håndtere det. En anden mulighed er en fyldig gulerodssuppe med ingefær eller linsesuppe med kokos.

Vine på Viognier er generelt beregnet til at skulle drikkes unge. Nogle Viognier-vine af særligt høj kvalitet kan dog drage fordel af kort til mellemlang lagring, typisk op til 3-5 år. Spørg evt. i din lokale Vinspecialisten eller H. J. Hansen Vin.

Det er virkelig ærgerligt at købe en fremragende flaske vin, som er kælet for i år og måneder, og som du har betalt dine surt optjente penge for, og så drikke den af et glas, der ikke fremhæver vinens styrker. Østrigske Riedel laver nogle af verdens absolut bedste druespecifikke glas i verden, som derfor bruges på nogle af de fineste restauranter i hele verden. Når glassene er druespecifikke betyder det, at de er skabt til lige præcis den enkelte drue eller druer. Det gør en forskel, og de som har prøvet det, har ofte Riedel-glas stående i køkkenet i dag. Vi anbefaler Riedels Viognier/Chardonnay til din Viognier.