Brand image

Hvidvin

Fra søde til syrlige, fede til friske og tørre. Uanset om det er en elegant Riesling, et glas klassisk Chardonnay eller en frisk og frugtig Sauvignon Blanc, der får sommeren til at vare lidt længere, er det hele lige her, klar til dig med et enkelt klik. Selv har jeg svært ved at vælge mellem en fyldig Pinot Gris, en subtil Semillon eller en skarp Chablis. Med vine fra Alsace, Australien, Bourgogne og New Zealand har vi hvidvin til enhver lejlighed – fra den søde dessertvin til den tørre madvin, alkoholfri varianter og endda gode tilbud. Om du søger en vin til den helt store middag, en romantisk date, eller bare til at lyse op på en grå onsdag, så har vi noget, der passer til netop det øjeblik.


Sender du hvidvin som gave? Tilføj et gratis kort!

Gør din gave lidt mere personlig. Når du sender en vare direkte til modtageren, kan du i indkøbskurven tilføje et gratis kort med en personlig hilsen. På den måde modtager de ikke kun en fantastisk gave, men også din helt egen hilsen, der gør det ekstra særligt. Nem og betænksom gavegivning til enhver anledning!

Pris
Fadlagring
Serveringsforslag
Varegruppe
Producent
Land
Område
Underområde
Dyrkningsmetode
Type
Årgang
Alkohol
Flaskestørrelse
Proptype
Anbefalede Glastyper
Glastype
Druesammensætning
Anmeldelser
Populære
Fine Wine
Nyheder & Premium Brand
Lagerstatus
Vis:
af 516 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 15

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Vinterens hvidvine – varme smage til kolde dage

    Når vinterens kulde sætter ind, og vi samles om varmende retter, er det let at tænke på rødvin som det oplagte valg. Men hvidvin kan også være en perfekt ledsager til vinterens tungere måltider og hyggelige stunder. Med deres nuancerede smagsprofil, friskhed og dybde kan hvidvine skabe balance og løfte vinterens gastronomiske oplevelser.


    De bedste hvidvine til vinter

    Når sneen daler, og mørket falder tidligt på, er det tid til at vælge hvidvine, der passer til vinterens fyldige retter og stemning. Druer som Chardonnay, Viognier og Riesling er særligt velegnede til vinterens kulinariske repertoire. Deres kompleksitet og fyldighed gør dem ideelle til alt fra flødesaucer til stegt fjerkræ og fyldige vegetariske retter.


    Riesling – friskhed og finesse

    Riesling er ikke kun til sommerens lette retter. Tørre Rieslinger er fremragende i vintermånederne, hvor deres friske syre og frugtnoter af citrus og grønne æbler balancerer fedmen i vinterens madlavning. Riesling er perfekt til røget laks, cremede pastaretter eller en fyldig suppe med rodfrugter. Vælg en tør Riesling for en elegant vinoplevelse, der renser ganen og komplementerer retterne.


    Chardonnay – vinterens fyldige favorit

    Chardonnay er en af de mest alsidige hvidvine og findes i mange stilarter, der passer perfekt til vinteren. En fadlagret Chardonnay med noter af smør, vanilje og nødder er en fantastisk ledsager til stegt kylling, svamperisotto eller fyldige oste. En mineralsk og frisk Chardonnay fra Chablis fungerer godt til lettere retter som fisk og skaldyr, når man ønsker et frisk pust midt i vinteren.


    Viognier – aromatisk og afrundet

    Viognier er kendt for sine aromatiske noter af abrikos, honning og blomster. Med sin fyldige tekstur og varme smagsprofil er Viognier perfekt til krydrede retter, bagte rodfrugter eller fyldige vegetariske anretninger som gratineret græskar. Den runde smag og intense aromaer gør den oplagt til vinterens hyggelige middage.


    Retter, der spiller godt sammen med hvidvin om vinteren

    Vinterens køkken byder på kraftfulde smage og fyldige råvarer. Retter med svampe, rodfrugter, flødebaserede saucer og stegt kød får nyt liv med de rigtige hvidvine.


    Til kylling eller kalkun - fadlagret Chardonnay giver dybde og varme

    Til vegetariske retter som svamperisotto eller bagte rodfrugter: Viognier tilføjer en fyldig og krydret dimension.

    Til fisk eller skaldyr: En mineralsk Riesling eller frisk Chardonnay er det oplagte valg.

    Serveringstips til hvidvin i vintermånederne

    Selvom temperaturen er lav udenfor, bør hvidvin stadig serveres let afkølet for at fremhæve dens aromaer og friskhed.


    Fyldige hvidvine som Chardonnay eller Viognier: 10-12°C er ideelt.

    Friske vine som Riesling: Serveres bedst ved 8-10°C.

    Overvej også at ilte fyldigere hvidvine i en karaffel. Dette åbner vinens komplekse aromaer og gør smagsoplevelsen endnu rigere.


    Hvidvin er ikke kun for sommeren – den kan være en oplagt makker til vinterens retter og stemning. Uanset om du vælger en Chardonnay, Viognier eller Riesling, er der masser af muligheder for at nyde de kølige dråber på en varm og hyggelig måde.

  2. Sød hvidvin

    Der findes mange, skønne, sødmefulde hvidvine. Prøv tyske Riesling-vine som Auslese, Beerenauslese og Trockenbeerenauslese. Østrig og Loiredalen i Frankrig er også kendte for fantastiske ædelrådsvine. De søde hvidvine fra Sauternes i Bordeaux er også fremragende. Den mest berømte er helt klart Château d'Yquem.

  3. Hvidvin på tilbud

    En vin smager som regel bare en lille smule bedre, hvis du har sparet penge ved købet. Hvis du er enig, så meld dig ind i Sélection Vinklub. Så får du 5% rabat hver gang, du køber på tusindvis af varer. Også hvidvin.

  4. Sådan laver man hvidvin

    Hvidvin er vin, som er gæret uden drueskinkontakt. Druerne kan være mange forskellige farver, for det er frugtkødet, der bruges. Den ellers mørke drue Pinot Noir bruger man f.eks. ofte i champagne.

    Vi drikker generelt mest tør hvidvin, som er gæret helt ud og hvor gæren har spist det naturlige sukkerindhold i druerne.


    Hvidvinsdruer skal bruge mindre varme for at modne. Derfor er det ofte de køligere lande og områder, der producerer stor hvidvin. Her opnår druerne også en frisk syre, som gør vinene livlige og balancerer sødmen i vinen. F.eks. er de fleste tyske vinmarker hvidvinsmarker og i Frankrig er det den nordligste halvdel, der producerer de fleste hvidvine. Og i New Zealands forholdsvis kølige klima producerer man f.eks. fantastisk Sauvignon Blanc. Der er dog ikke noget, der er skrevet i sten og en sydlig vinmark, der ligger højt eller tæt på havet kan også producere fremragende hvidvin. Samtidig bliver cava som bekendt produceret i det nordøstlige Spanien.


    Gæringen sker ved lavere temperaturer end ved rødvin, ligesom man oftest gærer på ståltanke for bedre at bevare vinens friske aroma, dens frugt og friskhed. Alt det, vi elsker ved hvidvin. Omvendt er et glas fadlagret, federe Chardonnay en stor nydelse, når man netop gerne vil give sin vin mere fylde.

  5. Mad til hvidvin

    Den rigtige hvidvin koblet til det rigtige måltid løfter begge dele - og en solrig sommerdag med et glas liflig hvidvin og et skønt måltid mad, sol i øjnene og græs mellem tæerne er den slags oplevelser, der løfter tilværelsen. Du tager dog fejl, hvis du tror, at hvidvine kun kan kombineres med lette retter som fisk og kylling. Hvidvinens syre skærer gennem fedt i mad. Det kan være smør, fløde, ost eller andre fede retter. Hvidvin vil nok aldrig være et oplagt valg til en rød bøf, men fungerer absolut til meget mere, end mange mennesker tror.


    Chardonnay

    Prøv med grillet kylling eller svinekød, en cremet pastaret, krabber eller laks, brie eller camembert. Især Bourgogne er kendt for Chardonnay.


    Pinot Gris (Pinot Grigio)

    Pinot Gris er med sine indtryk af lime, citron, æbler, nektariner og honning skøn sammen med fisk og skaldyr, salater, kylling eller svinekød og forholdsvis lette retter, mozzarella og gedeost.


    Riesling

    Riesling er måske danskernes yndlingshvidvinsdrue med sine sødmefulde og blomstrede præg og indtryk af abrikos, pærer, ananas, lime, citron og en passende, behagelig syre. Prøv med grillet kylling, skaldyr, salater eller goudaost. Riesling kan også sammen med desserter som cheesecake, crème brûlée eller æblekage. Er du glad for Rieslings forfriskende syre, så kommer du ikke udenom druens tyske hjem.


    Sauvignon Blanc

    Med sit sprøde, tørre og forfriskende væsen med præg af fersken, passionsfrugt, grønne æbler og lime er Sauvignon Blanc over hele verden og en fremragende ledsager til et godt måltid. Det kunne være røget laks, grillet kylling, goudaost, salater og grønsagsretter - f.eks. en klassisk, sydfransk ratatouille.


    Sémillon

    Sémillon var engang verdens mest plantede drue og stadig enormt populær med noter af grønne æbler, pærer og citroner. Den er fremragende med krydrede retter, som den kan balancere med sin milde sødme. Omvendt er den også fantastisk sammen med fiskeretter og som aperitif.


    Der findes et utal af hvidvinsdruer, som også vil løfte dine retter til nye højder. Prøv f.eks. den skønt fede Viognier, den krydrede Gewürztraminer, den frugtige og blomstrede Chenin Blanc eller den virkelig friske Alvarino med den flotte syre, præg af lime og toner af det salte hav.

  6. Hvidvin til gløgg

    Har du prøvet hvid gløgg? Julen er ikke den samme uden gløgg, men du kan godt variere og prøve en fantastisk hvid gløgg. Tag et kig på vores gløgg-side her.

  7. Hvidvin til østers

    Hvidvin er perfekt til østers. Men ikke hvilken som helst hvidvin. Champagne er en anden fuldstændig oplagt mulighed, som spiller op til den festlige begivenhed, det er at spise østers. F.eks. nytårsaften. Læs vores lige guide og bliv meget klogere på vin og østers.

  8. Hvad er den bedste hvidvin?

    Svaret på det må til enhver tid være op til den enkeltes smag, men nogle af de bedst vurderede hvidvine kommer fra Château Haut-Brion, Schloss Johannisberg, Château Margaux og Vina Errazuriz. Det er heller ikke billige vine, men der findes også virkelig store smagsoplevelser i langt billigere hvidvine.

  9. Fadlagring af hvidvin

    Ja. I gamle dage var fadlagring egentlig bare sådan, man opbevarede sin vin. I dag er der mange alternativer, men man fadlagrer stadig, fordi fadlagringen giver en øget kompleksitet og smagsnuancer til vinen. Det er nærmest en videnskab i sig selv og kan foregå på mange forskellige måder. Læs mere om fadlagring af vin.

  10. Giver hvidvin færre tømmermænd?

    Ja, hvidvin giver færre tømmermænd end rødvin. Selvom hvidvin også giver tømmermænd, er det mindre sandsynligt. De fleste rødvine er høje i alkohol og tanniner, netop de to hovedfaktorer, der bidrager til en grim morgen, efter du har drukket. De indeholder også flere congenere (kemikalier, der giver alkohol dens farve), som metanol, som også kan forværre dine i forvejen slemme tømmermænd.

  11. Er der tanniner i hvidvin?

    Ja, men hvidvin indeholder færre tanniner end rødvin. Den udtørrende fornemmelse en tanninrig vin kan byde på, er for mange en væsentlig del vinoplevelsen. For andre, især dem, der er nye inden for vin, er høje tanninniveauer et uønsket træk ved enhver vin. Derfor kan mange foretrække hvidvin eller i det mindste bare begynde her.


    I modsætning til rødvinsdruer, som forbliver i kontakt med deres drueskindene under gæringsprocessen, kommer hvidvinsdruer aldrig i kontakt med deres drueskind , hvor tanninerne kommer fra. Forskellen forklarer hvorfor, hvidvine har langt færre tanniner end røde, og altså er årsag til hvidvinens mere letdrikkelige, forfriskende oplevelse.

  12. Coravin

    Med Coravin kan du drikke en flaske vin uden at åbne den. Og fordi flasken forbliver lukket, holder vinen sig frisk. Dermed er det slut med bekymringer om spildt vin, der ikke bliver drukket. Med Coravin er det bare at smage den vin, man har lyst til, når lysten melder sig - også selvom du måske bare har lyst til et enkelt glas. Den forbliver nemlig lukket. Hvordan så det? Det foregår ved, at man med sin Coravin fører en tynd nål ned gennem proppen, som sender en neutral gas ned i flasken og forhindrer den i at oxidere. Ingen fiksfakserier, bare moderne teknologi!

  13. Orangevin

    Orangevin er egentlig en hvidvin, der er lavet som en rødvin og giver nogle helt andre, spændende smagsindtryk. Se mere på siden om orangevin.

  14. Naturvin og biodynamisk hvidvin

    Danskerne bliver mere og mere glade for naturvin. Du kan læse mere om naturvin lige her - og finde dine egne favoritter. Skal vinen være biodynamisk? - så følg linket.

  15. Er hvidvin sundt?

    Ja, delvist. Der er selvfølgelig en del kalorier i et glas hvidvin, men herudover er det også fyldt med antioxidanter, takket være phenolforbindelser, der hjælper din krop med at bekæmpe oxidativt stress, som kan være årsag til en række sygdomme. Apropos stress, så er et glas hvidvin, benene oppe og lidt frisk luft gode til at reducere stresshormoner og holde dig rask. Et glas hvidvin indeholder gennemsnitligt omkring 120 kalorier og bidrager med mindre end fire gram kulhydrater til din daglige kost. Hvidvin indeholder samtidig en god del af de såkaldte flavonoider, som er gode for immunforsvaret.

  16. Hvidvinsglas

    Det er ikke kun en kunstart at lave verdens bedste hvidvinsglas. Det er faktisk også en videnskab. Vi har skrevet en lille guide til de bedste hvidvinsglas. Tag et kig på det store udvalg af vinglas, hvor der er alle de glas, du skal bruge - og lidt til.

  17. Alkoholfri hvidvin

    Udvalget af alkoholfri vin vokser. Også alkoholfri hvidvin- og det bliver bedre og bedre. Der er altså ingen grund til at undvære, bare fordi man skal køre bil, er gravid eller bare vil skære lidt ned.

  18. Hvad er forskellen på Chablis og Chardonnay?

    Chardonnay er en drue, mens Chablis er det nordligste vinområde i Bourgogne. Som drue smager Chardonnay mest af, hvor og hvordan vinen er blevet lavet, end af druen i sig selv. Chardonnay fra kølige områder, som netop Chablis, smager tit meget friskt med smag og aroma af citron og en flot mineralitet. Chardonnay fra varmere klimaer kan derimod smage og dufte mere af ananas, banan, smør, brød og vanilje fra fadlagring.

  19. Hvad er den bedste hvidvin?

    Svaret på det må til enhver tid være op til den enkeltes smag, men nogle af de bedst vurderede hvidvine kommer fra Château Haut-Brion, Schloss Johannisberg, Château Margaux og Vina Errazuriz. Det er heller ikke billige vine, men der findes også virkelig store smagsoplevelser i langt billigere hvidvine.

  20. Dansk hvidvin

    Ja, absolut. Dansk vin og dansk hvidvin bliver taget mere og mere seriøst. Det er ikke så mærkeligt, for med klimaforandringer og dygtige winemakers, bliver der skabt større og større resultater i de danske vinmarker. Prøv f.eks. Skovgaarde.


    Klimaforandringer spiller en væsentlig rolle i udviklingen af dansk vin. Traditionelt har Danmark haft et køligt klima, der ikke altid har været ideelt for vinproduktion. Men med stigende temperaturer er forholdene blevet mere favorable for dyrkning af druer, især dem, der egner sig til hvidvin. Dette har givet danske vinproducenter nye muligheder for at eksperimentere og forbedre deres vine.


    En anden vigtig faktor i succesen med dansk hvidvin er de dygtige vinproducenter, der bringer ekspertise og innovation til vinmarkerne. Moderne vinfremstillingsteknikker og en dyb forståelse af terroir har gjort det muligt for danske vinproducenter at skabe hvidvine af høj kvalitet. Mange vinproducenter investerer også i avanceret udstyr og bæredygtige metoder for at sikre, at deres vine ikke kun smager godt, men også er miljøvenlige.


    Dansk hvidvin er karakteriseret ved sin friskhed og høje syreindhold, hvilket gør den ideel til at parre med en række forskellige retter. De køligere klimaforhold bidrager til at bevare syren i druerne, hvilket resulterer i vine med en livlig og sprød profil. Typiske smagsnoter i dansk hvidvin er f.eks. grønne æbler, citrusfrugter og en mineralitet, som er et resultat af den danske jordbund.

  21. Vinsmagning

    Vil du lære mere om vin, hygge dig imens og ikke mindst forkæle dine smagsløg? Evt. med hvidvin? Så er en vinsmagning en rigtig god idé for dig. Med butikker i hele Danmark afholder vi løbende vinsmagninger fra København til Odense, Århus, Silkeborg og Skagen. Vinsmagninger for begyndere og alle andre, som har smagt lidt mere. Her finder du med mad, forskellige temaer og vinsmagninger med vine fra alle kroge af verden, hvor der laves vin.


    Du får altså mulighed for at øge dit kendskab til vin uanset dit niveau og teste dine smagsløg ved en uformel og hyggelig aften. For en endnu mere velsmagende aften, bør du prøve en Winemaker’s Dinner. Det er oftest på en lækker restaurant, hvor du kan møde den enkelte producent, smage hans eller hendes vine og samtidig spise en hel menu, som er lækkert sammensat med vinene og løfter begge dele til nye højder. Det giver altid en ekstra dimension til oplevelsen, når du møder menneskene bag vinene.

  22. Vingaver

    Vingaver kan alle bruge. Eller. I hvert fald næsten alle. Tag et kig på det fine udvalg af vingaver, nøje skræddersyet ud fra et passende tema. Her er noget for enhver smag, som vil glæde kollegaen, medarbejderen, revisoren eller familiemedlemmet. Og hvis han eller hun ikke rigtig er til vin, så har er der også enormt spændende spiritusgaver. Det bliver ikke lettere for dig, uanset hvem, gaven er til.

  23. Hvidvin til mors dag

    Få ting i verden siger "jeg elsker dig" som en god flaske vin. Det er måske ikke helt rigtigt, men det hjælper i hvert fald. Tag et kig på vores Mors Dag-side, så hjælper vi dig lidt på vej.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]