Bare igennem den seneste måned har jeg modtaget prøver på dåser, lerflasker, letvægtsflasker og aluminiumsfolieposer. Når det kommer til indpakning, så er det tydeligt, at der er et opbrud på vej. Besøger jeg vinforretninger i London og New York, er der allerede skabt speciel Space Management til den alternative indpakning på samme måde, som man separerer de økologiske vine fra de konventionelt dyrkede og de spanske fra de franske. Har køberen af den nye emballage en anden profil end han eller hun, som køber en traditionel glasflaske? Ja, endnu. Men det var også tilfældet, da vi fik den første økologiske vin i H.J. Hansen Vin for snart 20 år siden. Da blev det anset for aparte og med stor skepsis. Dette er ikke længere tilfældet, og markedet for økologisk vin er i dag vokset til 14% af det samlede salg og flyder til stadighed mere sammen med markedet for konventionelt dyrket vin.Men hvorfor en anden emballagetype? Det handler egentlig om tre overordnede motivationsfaktorer. Vægt, nedbrydelighed og image. Vægt, da en lettere emballage er billigere og mere miljøforsvarlig at transportere end en tung. Nedbrydelighed, fordi ler for eksempel er lettere at nedbryde end glas og derfor er mindre miljøbelastende. Image er den faktor, som ingen ønsker at argumentere med, når de præsenterer deres letvægts- eller lerflasker, men ikke desto mindre er det ofte den altovervejende faktor, når en producent vælger at udskifte sin emballage. Selv den mindste, biodynamiske vinbonde, som laver sin vin i et omvendt skur ude i bjergene, er fuldt ud bevidst om, at når han tapper sin vin på håndlavede lerflasker, så skiller han sig ud på hylderne i vinforretningen. Dette understøtter dels hans image som værende miljøvenlig, det skaber genkendelighed hos forbrugeren, da der ikke er ret mange håndlavede lerflasker, og det understøtter hans mission.