- SUPERDEALS
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Mojito
Mojito er mere end bare en drink – det er en smagfuld rejse til de solrige gader i Havana. Denne klassiske cocktail kombinerer hvid rom, frisk lime, aromatiske mynteblade, sukker og danskvand for en perfekt balance mellem sødme og syrlighed. Mojito er kendt for sin forfriskende smag og lette brus, hvilket gør den til en favorit blandt cocktailelskere verden over. Glas: Riedel Highball Glass Pynt: Myntekvist og lime Download opskrift
Ingredienser
- 4 cl White Rum
- 1 teske rørsukker
- 4 limebåde (½ lime)
- 20 mynteblade
- 4 cl danskvand
- Knust is
Fremgangsmåde
- Muddle sukker og lime i et glas.
- Tag myntebladene i hånden mas dem mellem hænderne med to klap (de må ikke muddles med), og tilføj dem til glasset.
- Tilføj rommen til glasset.
- Fyld glasset helt op med knust is og rør det hele godt rundt.
- Top op med danskvand.
- Pynt med en kvist mynte og lime.
Det skal du bruge:
Mojito - bedste opskrift på den cubanske klassiker
Af Søren Møller Jakobsen
Produktchef - spiritus
Når jeg vil have mest mulig smag ud af myntebladene, kan jeg i min iver komme til nærmest at tæve løs på de grønne blade. Det skal du ikke gøre. Din cocktail kan blive bitter, men hvad måske er værre, så vil du få små, grønne stykker til at sidde mellem tænderne og få dit smil til at se lidt dumt ud. Så vær lidt forsigtig med dem. Tricket er i stedet at slå dem hårdt mod hånden én gang. Så frigiver du de olier i bladene, du gerne vil have i din Mojito. Jo mindre myntebladene er, jo yngre og mere potente er de. Der er ikke nødvendigvis nogen grund til at bruge tusindevis af kroner på en fantastisk rom, men du vil absolut ikke fortryde alligevel at købe en rom af de bedre. Det er ligesom med madlavning: Jo bedre råvarer, du har, jo bedre bliver resultatet i sidste ende.
Du skal bruge knust is - almindelige isterninger bliver ikke det samme. Du kan enten knuse isen ved at lægge den mellem et viskestykke og så ellers banke løs med en hammer. Eller du kan købe isposer, der er lavet som knust is.
Hvilken mynte er bedst til Mojito?
Vi foretrækker typen "spearmint". Heldigvis er det også den type, du kan finde i dit lokale supermarked.
Er det nødvendigt at bruge frisk mynte i en Mojito?
Frisk mynte er klar bedst at bruge i en Mojito, fordi det giver en levende, aromatisk smag og aroma. Du kan bruge mynteekstrakter eller tørrede mynteblade, men frisk mynte er nøglen til cocktailens klassiske smag.
Undgå tynd mojito
Vi hader en tynd og vandet mojito. For bedre at undgå det, kan man lave isterninger, der består af vand, sukker og limesaft, som hjælper med at holde smagen af din mojito meget længere. Smart.
Mojito med mørk rom
Du kan sagtens lave din Mojito med mørk rom, hvis du ønsker det. Den mørke rom kan give en anden dybde og større sødme til din cocktail. Og det kan være helt perfekt, når det lige er det, du har lyst til.
Glas til Mojito
Din Mojito smager klart bedst, når du drikker den af et cocktailglas, der er tilpasset, så det løfter cocktailens bedste egenskaber. Vi anbefaler et Highball-glas fra østrigske Riedel.
Alkoholfri Mojito
Hvis du er gravid, skal køre bil eller bare foretrækker en alkoholfri mojito, så er det ikke noget problem. Bare drop rom, og lav ellers resten af cocktailen, som den er. Så står du tilbage med en hamrende lækker, virkelig frisk og sommerlig Virgin Mojito, selv dine børn kan drikke.
Kan man lave en Mojito uden sukker?
Ja, det kan du godt. Selvom sukker er en traditionel ingrediens i en Mojito og tilføjer sødme for at afbalancere limens syrlighed, kan du lave en Mojito uden sukker ved at bruge en sukkererstatning som stevia eller bare udelade sødemidler. Men husk, at sødmen er en nøglekomponent i den klassiske Mojito-smag, så resultatet bliver et andet.
Hvor mange kalorier er der i en Mojito?
Der er 168 kalorier i en klassisk Mojito.
Hvem opfandt Mojito?
Selvom Mojito er Cubas signatur-cocktail og en helt perfekt cocktail til de lange, varme sommernætter, ved man faktisk ikke rigtig, hvor og hvem, den stammer fra. Den mest udbredte historie daterer sig til det 1500-tallet, hvor engelske Sir Frances Drakes skib havde kurs mod Havana. Den er altså cirka 500 år gammel. Dengang drak man den pga. dens sundhedsmæssige fordele, hvor limefrugten giver et godt skud C-vitaminer.
Hvad betyder Mojito?
Navnet Mojito har rødder i afrikansk sprog. Navnet mojito kommer fra ordet "mojo", som betyder talisman eller en magisk genstand. Nogle mener, at navnet faktisk stammer fra afrikanske slaver, der arbejdede i Cuba
Hvor mange kalorier er der i en Mojito?
Der er 256 kalorier i en klassisk Mojito.
Rabarbermojito
Vi ved allesammen godt, at den helt klassiske Mojito bare er fantastisk. Men skulle du prøve at twiste klassikeren lidt, så prøv evt. med en rabarbermojito. Den har en skøn balance mellem sødme og frisk syrlighed, som sammen med rommen skaber en helt eminent sommerlig smagsoplevelse, du ikke må snyde dig selv for. Du kan lave den med rabarbersaft- eller sirup og så bare masser af is og en god portion frisk mynte. Velbekomme!
Gin-Gin Mule
Gin-Gin Mule er endnu et twist på den klassiske Mojito. Ingefær og mynte i smuk dans med hinanden. Det er dybest set en Gin Mojito med tilsætning af Ginger Beer. Du skal bruge sukkersirup, gin og gingerbeer, mynte og frisk limejuice.
Verdens største Mojito
I 2016 blev der skabt en rekordstor Mojito i den cubanske hovedstad Havana. Den målte ikke minde end fire meter i højden og indeholdt omkring 6.000 liter væske, hvilket gav den en plads i Guinness World Records. Vi synes bere, du skal forsøge at slå rekorden.
James Bond og mojito
James Bond er glad for cocktails og kvinder, og filmen Die Another Day fra 2002 fik mojitos popularitet til at eksplodere. Her drikker James Bond og Jinx en mojito ved stranden, og den nu berømte scene med Halle Berry og Pierce Brosnan var med til at gøre den gamle cocktail endnu mere populær.
Cuba og Hemingway
Mojito er oprindelig fra Cuba og var forfatteren Ernest Hemingways favoritdrink. Hvis du nogensinde besøger Cuba, vil du på første hånd opleve, hvor meget cubanerne elsker mojitos. Den passer perfekt til det autentiske, cubanske køkken. Mojito er uden tvivl en af verdens mest populære cocktails. Det er egentlig ikke så mærkeligt, forden smager himmelsk, når den er lavet rigtigt. Den fås i et hav af afskygninger, men indeholder altid mynteblade, lys rom og lime. På en varm sommerdag findes der nærmest ikke noget bedre og du kan lige så godt lave en helt kande, hvis du bare gange op. Men pas på! Du kan hurtigt komme til at drikke det hele selv.
Tilmeld dig vores cocktail- og spiritusnyhedsbrev!
Har du lyst til eksklusive spiritusflasker, cocktailpakker, stærke tilbud og at deltage i unikke smagninger? Så er vores cocktail- og spiritusnyhedsbrev noget for dig! Vi inviterer dig til særlige events og smagninger, skræddersyet til dig, der elsker spiritus og cocktails. Og ikke mindst får du besked om vores allerbedste tilbud og nyheder, så du ikke går glip af dén flaske, der lige nøjagtig kilder dig de rigtige steder.
Det er nemt at være med, gratis og aldeles uforpligtende!
Interesseret i nyheder, events og gode tilbud?
Så tilmeld dig H. J. Hansen Vins nyhedsbrev.
Tilmelding til Sélection
Bliv gratis medlem af vores kundeklub og få 5% rabat på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik.