- OUTLET
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Spiritus
- Fine Wine & Spirits
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Californien
Amerikansk vin er for mange mennesker nærmest synonymt med vinene fra ’Den Nye Verden’.
Vælg favoritliste
2023 Chardonnay, Sonoma Coast
BloodrootSprød Chardonnay med noter af æble og stenfrugter.
299,95pr. flaskeLæs mereMidlertidig udsolgtVælg favoritliste
2018 Chardonnay Sonoma Coast
Flowers- 93 pointJeb Dunnuck
Storslået Chardonnay fra Sonoma Coast.
599,95pr. flaskeSe produktUdsolgt, men prøv din lokale butik
Gå til side
ud af 2
Californien
Det californiske vindistrikt strækker ca. 950 km fra nord til syd. Jordbundsforholdene er mangeartede og klimaerne lige så. Ni ud af ti flasker amerikansk vin kommer fra Californien, som dækker over så kendte navne som Napa Valley, Sonoma og Monterey County. Mange af de amerikanske vinmagere har været på ophold i Europa, hvor de har lært vinfremstilling, så man bruger ofte europæiske distrikter og vine som »pin-points« i håb om at kunne lave endnu bedre produkter. I teorien er det for varmt til at lave vin, specielt syd for San Francisco, der udgør hjertet i distriktet. Under normale forhold kunne det ikke lade sig gøre at høste gode druer, men på grund af den daglige havgus, der kommer ude fra Stillehavet, indhylles hele den vestlige del af distriktet i tåge.
Vin fra Californien er på mange måder trendsætter for amerikansk vin. Ikke al californisk vin udmærker sig ved sin kvalitet, mere ved sin let tilgængelige og opulente stil. Men der findes rigtig mange gode vinhuse, der laver topkvaliteter, endda til yderst rimelige priser! ”Tvillinge-rivalerne” Napa Valley og Sonoma County var indtil for cirka ti år siden sammenlagt den største vinregion i Californien, men nu haler Central Coast syd for San Francisco ind på det berømte område. Der er efterhånden plantet så mange nye vinmarker i underområderne Monterey, San Luis og Santa Barbara, at det samlede areal har overhalet de ca. 33.000 ha, som Napa-Sonoma i dag består af.
Amerikansk rødvin er for mange mennesker nærmest synonymt med vinene fra ’Den Nye Verden’. Det er faktisk oftest Californien, der er menes, men også stater som Oregon og Washington er hjemstavn for fantastiske, amerikanske rødvine. Zinfandel-druen har en særlig plads i USA, hvor den trives i Californiens varme klima. Vinene er typisk frugtige og fyldige, men kodeordet her er typisk. For også i USA – og særligt i det nordligere stater – produceres der fremragende vine, der kan minde mere om de europæiske koldklimavine.
Da vikingerne, mange år før Columbus, satte fødder og økse på det amerikanske fastland, kaldte de det for ”Vinland”. Indianerne havde allerede plantet vinstokke mange steder, og nød med stor fornøjelse de tørrede druer herfra - dem vi i dag kender som rosiner. Mange år senere forsøgte europæiske tilflyttere at fremstille vin, som de kendte den fra Europa, men uden held.
I dag producerer amerikanerne vin i alle 50 stater, men 89% af vinen bliver produceret i Californien.
Under Forbudstiden, som blev indført i 1920, måtte man kun producere altervin og langt de fleste amerikanske vinproducenter måtte dreje nøglen om. Forbuddet førte samtidig til en blomstrende, ulovlig, skjult handel med vin og spiritus, ligesom mange eksperimenterede med hjemmelavet vin. Da forbuddet ophørte i 1933 var skadet sket, og selvom man prøvede at stable branchen på benene igen, skulle det vise sig at være sværere end som så.
Udviklingen vendte dog, da flere universiteter begyndte at forske i, hvilke druer ville kunne klare sig bedst i hvilke stater og tilbød kurser i vinproduktion med udenlandske vinproducenter, som kunne lære fra sig. Herefter var californiske vinproducenter nogle af de første til at få succes, en udvikling der spredte sig til Oregon og Washington samt New York.