BLACK WEEK 🍷👉SPAR OP TIL 60%!

Brand image

Bordeaux

Bordeaux er oplagt til titlen som Vinens Hovedstad. Intet andet vindistrikt i verden har på noget tidspunkt haft så mange værdsatte og eftertragtede vine. Man kan så spørge sig selv, hvad årsagen er til, at Bordeaux vin har opnået denne succes, der måske lige så godt kunne være tilfældet Bourgogne eller Côtes-du-Rhône. Vine fra Bordeaux er oplagte madvine og perfekte, når du leder efter vin til julemaden, til nytårsaften og til julefrokost.


Af Claus Simonsen

Produktchef, H. J. Hansen Vin

Pris
Fadlagring
Serveringsforslag
Producent
Underområde
Dyrkningsmetode
Årgang
Alkohol
Flaskestørrelse
Anbefalede Glastyper
Druesammensætning
Anmeldelser
Populære
Fine Wine
Nyheder & Premium Brand
Lagerstatus
Vis:
af 189 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 6

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Bordeaux - verdens mest berømte vine

    Vi elsker Bordeaux. Endnu mere end navne som Bourgogne, Napa Valley og Barolo er området i det vestlige Frankrig måske det mest berømte vinnavn i verden. Det kan næsten ikke lade sig gøre at finde nogen, der ikke ved, at Bordeaux er berømt for vin – om man så er det mindste interesseret eller ej og kan stave til navnet. Det er herfra, nogle af verdens allerdyreste vine kommer – og nok også ét af det steder på Jorden, hvor vinsnobberiet har bedst vilkår i en verden af vinslotte, designertøj, lækkert hår, hurtige solbriller og lige så hurtige biler. Det er også her, standarden i mange henseender at blevet sat for, hvad god vin er og som resten af verden har kunnet måle sig op imod. 

  2. De vigtigste vinområder i Bordeaux

    Bordeaux ligger i den sydvestlige del af Frankrig, langs Garonne-floden. Der er mange vinområder, men nogle af de vigtigste er:


    Médoc

    Médoc ligger på venstre bred af Gironde-mundingen og er kendt for at producere nogle af verdens fineste rødvine. Området omfatter underområder som Pauillac, Margaux, Saint-Julien og Saint-Estèphe.


    Saint-Émilion

    Saint-Émilion ligger på højre bred af Dordogne-floden og er kendt for sine Merlot-dominerende rødvine. Det er et af de ældste vinproducerende områder i Bordeaux og har sit eget klassifikationssystem.


    Pomerol

    Ligeledes på højre bred ligger Pomerol, som er berømt for sine fløjlsbløde og fyldige rødvine, ofte domineret af Merlot. Det er en lille appellation, men højt anset for at producere nogle af de mest eftertragtede vine i Bordeaux.


    Graves

    Graves ligger syd for byen Bordeaux og er kendt for både røde og hvide vine. Her ligger bl.a. det berømte område Pessac-Léognan.


    Sauternes

    Sauternes i den sydlige del af Bordeaux er verdensberømt for sine sødmefulde dessertvine, hvor Château d'Yquem er den mest prestigefyldte producent. Vinene er lavet af botrytiserede druer, der er påvirket af ædelråd.


    Margaux

    En af underregionerne i Médoc er Margaux. Området er berømt for at producere superelegante og raffinerede rødvine. Det er kendt for sin grusede jord og nogle af de mest prestigefyldte vinslotte i Bordeaux. Ikke mindst Chateau Margaux.


    Pauillac

    Endnu et underområde i Médoc. Pauillac er berømt for sine kraftfulde og lagringssværdige rødvine. Området er hjemsted for berømte slotte som Château Lafite Rothschild, Château Latour og Château Mouton Rothschild.


    Saint-Julien

    Mellem Margaux og Pauillac ligger Saint-Julien, hvorfor rødvine med en virkelig flot balance og struktur kommer fra. Château Léoville Las Cases og Château Léoville Barton er blandt de bedste vinslotte herfra.


    Saint-Estèphe

    Nord for Pauillac ligger Saint-Estèphe, kendt for at producere robuste og tanniske rødvine. Château Cos d'Estournel og Château Montrose er nogle af de bedste og mest prestigefyldte slotte i denne appellation.

  3. Bordeaux-vin på tilbud

    Spar penge på din næste flaske vin fra Bordeaux ved at melde dig ind i Sélection Vinklub. Så sparer du altid 5% på tusindvis af vine. Det gælder også vine fra Bordeaux. Det er gratis, og du kan altid bare melde dig ud igen, hvis du vil det.

  4. De fem 1. cru-slotte

    Château Lafite Rothschild i appellationen Pauillac

    Château Margaux i appellationen Margaux

    Château Latour i appellationen Pauillac

    Château Haut-Brion i appellationen Péssac-Leognan

    Château Mouton Rothschild i appellationen Pauillac (først fra 1973)


    Classé’erne er dog langt fra alt, hvad Bordeaux handler om. Der findes mange producenter, der er klassificeret som "Cru Bourgeois" og laver fremragende vin – og her har vinene i øvrigt deres egne klassificeringer.


    Hvis du vil smage på nogle af vinene, der har fået de magiske 100/100 point af anmelderne, så tag et kig på den eksklusive Klub 100.

  5. Venstre eller højre bred?

    Sandheden er, at Bordeaux også er andet end rekordpriser og jakkesæt. Her fås rigtig meget god vin til prisen – også når der er tale om forholdsvis dyre vine. Man taler oftest om Bordeaux-vine på enten den venstre eller højre bred af Gironde. På venstre bred har navne som Médoc og Graves hjemme med kendte appellationer som Saint-Estèphe, Pauillac, Saint-Julien, Haut-Médoc og Margaux. På Girondes højre bred findes appellationer som Saint-Émilion og Pomerol

  6. Rødvinsdruer i Bordeaux

    Rødvinene i Bordeaux er oftest lavet på en blanding af druer, men her er ikke frit valg på alle hylder. Tilladte druer har været Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Petit Verdot, Malbec og sjældent Carménère. Fra juli 2019 godkendte man brugen af ​ Marselan, Touriga Nacional, Castets og Arinarnoa. Cabernet Sauvignon er Bordeaux' næstmest plantede druesort og dominerer de fleste rødvine i Médoc og resten af ​​den venstre bred af Gironde-mundingen. Typiske Châteaux-blandinger i topkvalitet er 70% Cabernet Sauvignon, 15% Cabernet Franc og 15% Merlot. Det kalder mange typisk for "Bordeaux-blandingen". Merlot har derimod en tendens til at dominere i Saint-Émilion, Pomerol og de andre appellationer på højre bred. Disse blandinger fra højre bred fra Châteaux af høj kvalitet er typisk 70% Merlot, 15% Cabernet Franc og 15% Cabernet Sauvignon.

  7. Hvidvinsdruer i Bordeaux

    Hvid Bordeaux er overvejende lavet på Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle. For Sauternes er det udelukkende netop det trekløver. Typiske blandinger er 80% Sémillon og 20% ​​Sauvignon Blanc. Som med de røde vine, er hvide bordeauxvine typisk blends - oftest af Sémillon og en mindre andel Sauvignon Blanc. Andre tilladte druesorter er dog Sauvignon Gris, Ugni Blanc, Colombard, Merlot Blanc, Ondenc og Mauzac. For nylig godkendt man også Alvarinho, Petit Manseng og Liliorila. I slutningen af ​​1960'erne var Sémillon faktisk den mest plantede drue i Bordeaux. Siden da har den dog været i konstant tilbagegang, selvom den stadig er den mest almindelige af Bordeaux' hvide druer. Sauvignon Blancs popularitet har på den anden side været støt stigende, og overhalede Ugni Blanc som den næstmest plantede hvide bordeauxdrue i slutningen af ​​1980'erne.

  8. En Primeur - investeringsvine i verdensklasse

    Mange af de bedste bordeauxvine sælges primært ved at man betaler på forhånd - også kaldet En Primeur. På grund af kombinationen af ​​lang levetid for vinene, det fremragende ry, at man kan spare lidt penge og at vinene oftest smager bedst nogle år efter produktionen alligevel, er netop vinene fra Bordeaux ofte solgt En Primeur.

  9. Hvor længe har man lavet vin i Bordeaux?

    Det var, som så ofte før, romerne, der introducerede vin til Bordeaux. Det skete formentlig i løbet af det 1. århundrede, da romerne syntes, det var for langt at tage vin med hjemmefra og besluttede sig for at dyrke vin lokalt. Det skulle vise sig at være en god beslutning, må man sige.

    Den latinske digter Ausonius, som levede fra 310-393 e.Kr., er den første til at nævne bordeauxvin i sine digte. Han skriver ligefrem i et af sine digte, at han selv dyrker vinstokke, og at han sætter pris på en slurk eller to af drikkevaren.


    I 1100-tallet steg populariteten af ​​bordeauxvine i England dramatisk efter ægteskabet mellem Henry Plantagenet og Eleanor og Aquitaine, hvorefter vinen blev eksporterer fra Bordeaux til England. På dette tidspunkt var Graves det vigtigste vinområde i Bordeaux, og den vigtigste stil var clairet - en noget lysere rødvinsstil. Eksporten af ​​Bordeaux blev dog afbrudt, da Hundredårskrigen mellem Frankrig og England brød ud i 1337. Ved slutningen af ​​krigen i 1453 havde Frankrig taget kontrol over vinproduktionen i regionen, efter at den ellers havde været under engelsk ejerskab.


    I 1600-tallet århundrede drænede hollandske handelsmænd den sumpede jord i Médoc, så den kunne plantes med vinstokke. Det gjorde, at området gradvist overgik Graves som den mest prestigefyldte region i Bordeaux. Malbec var den dominerende drue indtil begyndelsen af 1800-tallet, hvor den blev erstattet af Cabernet Sauvignon.


    I 1855 blev slottene i Bordeaux klassificeret. Klassifikationen er stadig meget udbredt i dag og guld værd for producenterne. Fra 1875 til 1892 blev næsten alle Bordeaux-vinmarker dog ødelagt af phylloxera-angreb, men regionens vinindustri blev reddet ved at pode indfødte vinstokke på skadedyrsresistente amerikanske grundstammer.

  10. Hvad er Claret?

    Claret er et navn for rød bordeauxvin, der primært bruges på engelsk. Navnet stammer fra det franske "clairet", en mørk rosévin, der sjældent ses i dag, men som var den mest almindelige vin eksporteret fra Bordeaux indtil i 1700-tallet. Navnet blev angliseret til "claret" på grund af dens store popularitet i England fra 12.-15. århundrede, hvor Aquitaine var kontrolleret af de engelske konger. Det er nu et beskyttet navn inden for Den Europæiske Union. Claret bruges lejlighedsvis i USA som en semi-generisk rødvin i stil med Bordeaux, ideelt set fra de samme druer, som er tilladt i Bordeaux. Franskmændene selv bruger ikke udtrykket, undtagen til eksportformål.

  11. Hvor meget vin laves i Bordeaux?

    Gennemsnitligt bliver der produceret over 700 millioner flasker vin om året i Bordeaux. Det er alt lige fra store mængder hverdagsvin til nogle af de dyreste og mest prestigefyldte vine i hele verden. Langt størstedelen af ​​vin produceret i Bordeaux er rødvin, men også søde hvidvine, især Sauternes, tørre hvidvine og (i meget mindre mængder) rosévin og mousserende vine, kaldet Crémant de Bordeaux. Her er mere end 8.500 producenter eller vinslotte, som ligger fordelt på 54 appellationer.

  12. Forskellen på venstre bred og højre bred

    Vinene fra venstre bred laves med få undtagelser på Cabernet Sauvignon suppleret med Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Jordbunden består hovedsagelig af et dybt lag grus, som sikrer fremragende dræning og nærmest piner vinstokkene til at søge dybt i jorden efter næring. I det terroir stortrives Cabernet Sauvignon-druen. Terroiret sikrer oftest tanninrige vine, der måske er svært tilgængelige som unge, men til gengæld har et virkelig imponerende lagringspotentiale. Det er slet ikke unormalt, at vinene kan lagre i mere end 30 år, hvis de opbevares korrekt.

    På højre bred finder man appellationer som Saint-Émilion og Pomerol. Her indeholder jordbunden langt mere ler og kalksten, hvorfor langt de fleste vinhuse har Merlot som den primære drue. Resultatet er oftest blødere, noget mere tilgængelige vine.

    Pomerol har ingen officiel klassifikation, mens Saint-Émilion har sin egen. I modsætning til 1855-klassifikationen, bliver den taget op til revision hvert tiende år. Her angiver man også vinene i forskellige Grand Cru Classé niveauer, men kun tre forskellige: Premier Grand Cru Classé, der opdeles i A & B, samt den almindelige Grand Cru Classé. 

  13. Hvad betyder Premier Cru?

    Som det gerne er tilfældet i franske regioner, har Bordeaux et rigidt hierarki, som kan virke noget forvirrende. Vinene fra venstre bred blev klassificeret i den kendte 1855-klassifikation, hvor man i modsætning til i Bourgogne klassificerer den enkelte producent i stedet for de enkelte marker. 1855-klassifikationen opdeler producenterne fra 1. Cru Classé til 5. Cru Classé, hvor de mest berømte er 1. Cru Classé. Her skal du lette pungen ganske betragteligt for at få del i herlighederne. Der laves nødigt om på klassificeringerne. Dertil er de økonomiske konsekvenser simpelthen for store for de involverede – og når der endelig sker, er det oftest med medfølgende ballade. 

  14. Hvor mange vinproducenter er der i Bordeaux?

    Bordeaux har over 6.000 vingårde, der producerer en bred vifte af vine. Man bliver med andre ord aldrig færdig med at opdage Bordeaux. Heldigvis.

  15. Geografi, klima og terroir i Bordeaux

    Den væsentligste årsag til Bordeaux' succes som vinområde er et fremragende miljø til at dyrke vinstokke. Rent geologisk er grundlaget for regionen kalksten, hvilket fører til en jordstruktur, der er rig på calcium. Gironde-mundingen, den berømte flod i Bordeaux, dominerer regionerne sammen med dens bifloder, Garonne og Dordogne, og tilsammen vander de landet og giver et atlantisk klima.

  16. Hvad spiser man til vin fra Bordeaux?

    Bordeaux-vin passer godt til en bred vifte af retter takket være vinens komplekse smagsprofil og typisk høje tanninindhold. Der er dog nogle, der er mere klassiske end andre. Vi sætter vine fra Bordeaux sammen med:


    • Rødt kød: Bordeaux-vin er klassisk til røde bøffer, lam og vildt. Vinens tanniner hjælper med at skære igennem kødets fedme, mens dens frugt og krydrede noter komplementerer rettens smag. Salten i kødet kan til gengæld balancere tanninerne.


    • Ost: Bordeaux-vin passer også godt sammen med en række forskellige oste, herunder hårde, lagrede oste som cheddar og parmesan, samt blødere, mere cremede oste som brie og camembert. Vinens syrlighed hjælper med at balancere ostens fedme, mens dens tanniner komplementerer smagen flot.


    • Ristede grøntsager: Ristede grøntsager som svampe, aubergine og peberfrugt passer godt sammen med Bordeaux-vin. Vinens krydrede noter komplementerer den ristede smag af grøntsagerne, mens dens tanniner hjælper med at skære igennem eventuel sødme.


    • Fede saucer: Bordeaux-vin passer fremragende til fede, meget smagfulde saucer.
  17. Hvornår skal man besøge Bordeaux?

    Det bedste tidspunkt at besøge Bordeaux er generelt i løbet af foråret (april til juni) eller efteråret (september til november), når vejret er mildt og vinmarkerne er frodige.

  18. UNESCO World Heritage

    Selve byen Bordeaux blev erklæret som en del af hele den menneskelige verdensarv i 2007, da den fik titlen som World Heritage Site. Det er så absolut en passende hyldest til en by med smuk arkitektur fra oplysningstiden, mere end 350 historiske monumenter, snesevis af vigtige museer og kunstgallerier - og noget af verdens bedste vin.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]