SIDSTE CHANCE: Fødselsdagsfest 👉 Spar op til 61%!

Brand image

Et beskedent familievinbrug har udviklet sig til en af de mest markante bodegaer i Ribera del Duero takket være Moro-familiens konstante bestræbelser på at producere kvalitetsvin på gamle Tempranillo-kloner.

Bodegas Emilio Moro

Vis:
af 0 produkter
Sorter efter:

    Om Bodegas Emilio Moro

    Moro-familien har arbejdet med vin siden begyndelsen af 1900-tallet, men der skulle to generationsskifter til, før navnet Emilio Moro blev knyttet til egen vingård i Pesquera de Duero. Don Emilio arbejdede det meste af sit liv i vinmarkerne, og hans søn, som også hed Emilio, fik så at sige vinen ind med modermælken. I hvert fald hjalp han sin far i markerne og fik dermed opbygget så nært et forhold til vinproduktion, at han som ung mand selv lærte sig håndværket. Vinen, han fremstillede, blev solgt i bulk, men det blev der ændret på, da Bodegas Emilio Moro blev etableret og i 1989 sendte de første flasker på markedet under eget navn. 


    Emilios sønner José og Javier var nu også en del af familievinbruget, som i starten opererede under ganske beskedne forhold. Vinene, der blev produceret, holdt imidlertid en utrolig høj standard, og salget gik gradvis i vejret. I takt med succesen voksede behovet for et nyt og større vineri, der tilgodeså mere moderne produktionsmetoder. Familien med José Moro i spidsen satsede alle sparepengene og lod opføre et højteknologisk produktionsanlæg i flere etager med temperaturstyring og et system, hvor tyngdekraften flytter vinen rundt under produktionen. Vineriet stod færdigt i 2001 og har yderligere bidraget til vinenes særegne kvalitet.


    Bodegas Emilio Moro i dag

    Emilio Moro ejer i dag 200 ha beplantet med tinto fino - eller tinta del país centenaria, som den rene, århundredgamle klon af Tempranillo-druen kaldes. Derudover kontrollerer bodegaen 200 ha med vinstokke, som dyrkes af andre vinbønder. Vinstokkene er 10-25 år gamle og vokser i op til 900 meters højde. Terroiret fornemmes tydeligt i alle vinene, som bærer præg ikke mindst af det omskiftelige klima, druerne udsættes for med meget varme dage og iskolde nætter. Og spørger man José Moro, hvordan han vil beskrive sine vine, hvis han skulle sammenligne dem med en kendt person, lyder svaret: ”De er som Sean Connery. En mand med en fast karakter og en stor personlighed.”


    I 2018 frigav familien de første flasker af bodegaens to nye hvidvine. De stammer fra forskellige terroirer i regionen Bierzo nordvest for Ribera del Duero og fremstilles begge på 100 pct. Godello - en lokal druesort, som giver friske, aromatiske vine med stor kompleksitet og et vist lagringspotentiale.

    Tilmelding til Sélection Vinklub

    Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

    Læs om vores kundeklub
    Logo
    H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]