Bestil inden d. 23. dec kl. 13 for levering inden nytår

Braiseret flankesteak, grill, opskrift, fremgangsmåde, tilberedning, mad, vin
Braiseret flankesteak, grill, opskrift, fremgangsmåde, tilberedning, mad, vin

Braiseret flankesteak - en fantastisk udskæring til grillen

I samarbejde med Grilltips.dk

Flankesteak er en herlig steg, som typisk består af oksekød, men du kan også sagtens få den af gris. Flankesteak er skåret af den bagerste del af brystet, men indeholder ikke ben. Den kan steges, braiseres og koges. Og så er flankesteak eminent til grillen.

Tid: 60+ min  |    Antal: 4 pers.    |    Sværhedsgrad: 4/10    |    Tilberedning: Grill

Tid: 60+ min.

Antal: 4 pers.

Sværhedsgrad: 4/10

Tilberedning: Grill


Ingredienser

  • 1 flankesteak ca. 600 til 800 gram.
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 bundt basilikum (stor plante)
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 3 laurbærblade
  • 1-2 liter oksebouillon (fra terning eller flaske)
  • Friskkværnet salt og peber
  • Maizena

Vin til maden

Server din braiserede flankesteak med en Cabernet Sauvignon fra Bordeaux, hvis du kan lide en vin med struktur og høje tanniner til at spille op imod kødets umami. Cabernet Sauvignon er frugtig og ikke alt for tør – et perfekt match til en steak

Bliver en Cabernet Sauvignon for tannin-rig, anbefaler vi en Merlot fra Bordeaux. Den er noget blødere i sit udtryk, og med sin sødefyldte smag af blommer, fungerer den godt til flankesteak.

Fremgangsmåde

Bank flanken med en kødhammer så den bliver lidt fladere og dermed nemmere at rulle.

Hak basilikum groft (du kan også bruge persille i stedet), skræl gulerødder og pil løget.

Skær gulerødder i et par stykker og halvér løget.

Bred basilikum ud over kødet, krydr med salt og peber og rul flanken stramt til en rulle. Snør den med madsnor.

Fyr op under en god stor gryde. Når gryden er godt varm, hældes olivenolie i gryden og stegen brunes på alle sider i et par minutter.

Hæld nu bouillon over så den lige akkurat dækker kødet og smid gulerødder og løg i gryden sammen med laurbærbladene.

Skru ned for blusset og lad kødet simre i ca. 45 minutter.

Efter 45 minutter tages kødet op og holdes varmt mens den resterende bouillon i gryden koges ned. Fjern gulerødder, løg og laurbærblade.

Når bouillonen er kogt lidt ind, smages til med salt og peber og jævnes med maizena. Så har du saucen klar til kødet.

Server med nye danske kartofler, kogte eller grillede, og drys med persille.

Velbekomme!

Braiseret flankesteak, grill, opskrift, fremgangsmåde, tilberedning, mad, vin

Værd at vide om flankesteak

Den flade steg

Når flankesteaken trimmes for fedt, er det et fladt stykke kød med store muskelfibre. Der er ikke meget bindevæv i kødet, og derfor kan en flankesteak blive utroligt mør, hvis den tilberedes rosa.

Glohed grill eller pande

En flankesteg skal steges på en meget varm pande eller grill i ca. 5 minutter på hver side alt efter tykkelse, men den må helst ikke gennemsteges helt.

Gennemstegt

Du kan godt gennemstege en flankesteg. Den bliver dog mere sej, men smager stadig dejligt. Dét er måske flankens største fordel, at den ikke er så følsom, hvis du kommer til at give den 5 minutter for meget på grillen. Du kan enten marinere flanken i 24 timer og smide den på grillen, eller du kan braisere den med urter.

Udskæring af flankesteg

Da en flankesteak har meget store fibre, skal du udskære den i tynde skiver, på tværs af fibrene, så får du den mest møre og lækre kød.

Anbefalede vine til flankesteak


Interesseret i nyheder, events og gode tilbud?
tilmeld dig H. J. Hansen Vins nyhedsbrev.

Tilmelding til Sélection
Bliv gratis medlem af vores kundeklub og få 5% rabat på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik.​​​​​​

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]