- SUPERDEALS
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Bestil inden d. 23. dec kl. 13 for levering inden nytår
Svindel på første klasse
Artikel af vinhandler Henrik Lund Nim, Vinspecialisten Assens
For nogle år siden var den store historie i dagspressen, at en stor supermarkedskæde havde solgt et stort parti falske Amaronevine. Det vakte et ramaskrig, og skabte en bølge af tvivl, som også ramte selv forholdsvis små vinhandlere som Vinspecialisten i Assens.
Så når vi skulle sælge Amaronevine, måtte vi argumentere for, at vi udelukkende købte vine igennem H.J. Hansen, som igennem årtier havde haft et samarbejde med Venetos måske mest anerkendte og velrespekterede Amaroneproducent,Guerrieri-Rizzardi, som ikke er billige, men til gengæld pengene værd i modsætning til såkaldte ”Amaronevine" til under 100,00 kroner per flaske.
Faktum er desværre at der bliver solgt langt flere flasker Amarone, end der bliver produceret.
Men hele miseren fik mig til at tænke på dengang min gode ven, Bjarne, købte 12 flasker Petrus på Bruun Rasmussenauktioner. Han havde betalt et par tusinde kroner flasken, og viste dem stolt frem til vores fælles ven, Leon, som undrede sig over bunden af flaskerne var helt flade. Det plejer de ikke at være, så Bjarne kontaktede Bruun Rasmussen, som igen kontaktede sælgeren, der var en enke til en passioneret vinsamler. Hun anede ingenting om vin og ville egentlig bare realisere flaskernes værdi. Hun fortalte, at hun havde to sønner, som måske kunne opklare mysteriet. Det kunne de. De måtte brødbetynget erkende, at de for en del år siden under en ungdomsfest havde drukket de 12 flasker, og efterfølgende da de havde fundet ud af hvor kostbare de var, flyttet etiketterne fra de tommer Petrusflasker over på 12 billige flasker fra Brugsen.
Vingården hos den verdenskendte franske Amaroneproducent Guerrieri-Rizzardi.
I USA blev en mand i 2014 dømt 14 års fængsel for vinsvindel i den helt store stil. Mellem 2002 og 2012 svindlede han i alt for over 700 millioner kroner. Svindlen foregik fra hans hjem hvor stempler, etiketter og tomme flasker blev fundet. Alt sammen til brug for hans svindelnummer. Men verden vil bedrages. I Danmark har der været en stor og ret spøjs sag. Det drejede sig om et dansk ægtepar, der med base i Schweiz arrangerede vinsmagninger/middage, i en vinklub, The White Club. Det kostede 100.000 kroner at melde sig ind og et årskontingent på 18.500 kroner afholdt nok de mest ordinære og almindelige mennesker i at melde sig ind. Der ud over betalte deltagerne astronomiske beløb i de enkelte arrangementer.
Første gang mistanken blev vakt var ved et arrangement på Sølyst nord for København. Deltagerne skulle smage den største sauternes af alle, Chateau d’Yquem. En journalist fra magasinet Gastro deltog, og han undrede sig over smagenpå flere af flaskerne. Han og en kollega på magasinet begyndte derefter at kradse lidt i overfladen, og pludselig væltede det frem med beviser på konkret svindel. Gamle vine har, nærmest som et fingeraftryk, et unik udseende, grundet pletter og ridser på etiketten, revner i foliet og så videre. De to journalister kunne uden de store problemer via parrets Facebookside, hvor alle smagninger var grundigt fotodokumenteret, se at de samme flasker var blevet brugt flere gange. For eksempel kunne man nemt se, at en flaske Romanee-Conti 1937 var blevet serveret i Bourgogne i 2012 og i London i 2013. Det er helt tydeligt at se, at der er tale om den samme flaske. Ikke kun samme vin, men samme flaske. Romanee-Conti 1937 er vurderet til cirka 75.000 kroner. Parret havde altså genfyldt den tomme flaske med en god ældre Bourgogne. Journalisterne fra Gastro kunne dokumentere 12 vine i samme prisklasse, som var blevet genfyldt minimum én gang og som var blevet serveret til de stort anlagte smagninger. Det pudsige var, at der aldrig kom en politisag ud af det, da der ikke var nogen, som ville erkende at de var blevet taget ved næsen.Nå, men i skrivende stund håber jeg, at de flasker gammel moden Bordeaux, jeg har indkøbt til en smagning nu på lørdag, ikke er falske. Det er de selvfølgelig ikke og mit eneste råd til vinkøbere/nydere er: Er det for godt til at være sandt, så er det nok ikke i orden.
