Skotsk whisky

Al skotsk whisky skal lagres på egetræsfade i mindst tre år. Enhver aldersangivelse på en flaske skotsk whisky skal afspejle alderen på den yngste whisky, der er brugt til at fremstille den pågældende flaske. En whisky uden en alderserklæring er kendt som en no age statement (NAS) whisky. Den eneste garanti er så, at den mindst er tre år gammel. Den skal være minimum 40% alkohol. Skotterne opdeler landets whiskyer i fem forskellige kategorier: Single Malt, Single Grain, Blended Malt, Blended Grain og Blended.

For at kvalificere sig som Single Malt, skal skotsk whisky fremstilles på kun ét destilleri i en pot still ved batch-destillation, kun ved hjælp af vand og maltet byg. Som med enhver anden skotsk whisky, kræver Scotch Whisky Regulations fra 2009 derudover, at Single Malt skal fremstilles fuldstændigt og aftappes i Skotland og lagres i mindst tre år. De fleste er i alderen længere og har lagret 4-5 år.

Single Grain er lavet med vand og maltet byg, men destilleriet tilføjer derefter andre korntyper, hvede, majs eller rug f.eks. Fra det øjeblik må whiskyen ikke længere kaldes Single Malt. Whiskyen skal være fra et enkelt destilleri og bruges ofte til at lave Blended Whisky. Single Grain er normalt ikke destilleret i pot stills, men i column stills.

Blended Malt er en af de mindst almindelige typer skotsk whisky, nemlig et blend af Single Malts fra mere end ét destilleri. Den må ikke indeholde Grain Whisky. Alderen defineres af den yngste af de originale whiskyer.

Blended whisky udgør omkring 90% af den whisky, der produceres i Skotland. Blended whisky indeholder både Malt Whisky og Grain Whisky. Producenterne kombinerer de forskellige malt- og grain-whiskyer for at producere en konsistent mærkestil. 

Skotland var traditionelt opdelt i fire regioner: The Highlands, The Lowlands, The Isle of Islay og Campbeltown. På grund af det store antal destillerier i Speyside, blev området det femte, der blev anerkendt af Scotch Whisky Association som en særskilt region i 2014. De andre whisky-producerende øer end Islay er ikke anerkendt som en særskilt region. Det tæller i stedet som som Highlands.

Islay er kendt for sine tørverøgede whiskyer, som er unikke i verden. Det er destillerier som Ardbeg, Bowmore, Bruichladdich, Caol Ila, Kilchoman, Lagavulin og Laphroaig. Selvom Islay ikke er nogen stor ø, er der alligevel forskelle alt efter, hvor på øen, det enkelte destilleri ligger. Typisk ville man sige, at destillerierne i syd er mellemfyldige og mættede med tørverøg, saltlage og jod. Whisky fra det nordlige område er typisk mildere, fordi den er fremstillet ved hjælp af kildevand i stedet for tørvevand. Det giver en lidt lettere, mosagtig (snarere end tørveagtig) whisky med hint tang og nødder.

The Lowlands er det sydlige Skotland, herunder Edinburgh & The Lothians, Glasgow & The Clyde Valley, Kingdom of Fife, Ayrshire, Dumfries & Galloway og grænsen til England. Der var 18 Lowlands-destillerier i regionen fra og med 2019. Det er destillerier som Auchentoshan og Glenkinchie. Meget generaliserende kan man sige, at de har en tendens til at være bløde og glatte med en blomstret aroma og en sødmefuld eftersmag.

Campbeltown er en lille vestlig kystby, som engang var hjemsted for over 30 destillerier. Nu er der desværre kun tre i drift: Glen Scotia, Glengyle og Springbank. Karakteristika varierer, men generelt plejer whiskyerne at tendere mod det frugtagtige, tørveagtige, sødmefulde og røgede.

Speyside har fået sit navn fra floden Spey, som skærer gennem regionen og giver vand til mange af destillerierne. Området omkring floden Spey i det nordøstlige Skotland blev engang betragtet som en del af The Highlands. Her er omkring 50 destillerier, og det er officielt blevet anerkendt som whiskyregion siden 2014. Speyside omfatter området mellem The Highlands mod vest og Aberdeenshire i øst, mod nord fra Cairngorms National Park. Herfra kommer destillerier som Macallan, Glenfiddich, Aberlour og Glenfarclas. Regionens karakteristika varierer meget fra fyldige whiskyer med en flot tekstur og en let blomstret aroma til sødmefulde, karamelagtige og krydrede. 

The Highlands er langt den største region i Skotland, når det kommer til areal og i whiskyproduktion. Området har over 30 destillerier på fastlandet. Nogle af regionens karakteristika, når det kommer til whisky er, at de gerne er frugtagtige, sødmefulde og krydrede. Det er destillerier som Glenmorangie, Oban og Wolfburn.

Whisky kan være rigtig dyrt. I 2015 blev en seksliters karaffel med Macallan Imperiale 'M' whisky solgt i Hongkong til 628.205 dollars. Dermed blev det verdens dyreste. Indtil 2018, hvor en 60 år gammel flaske Macallan Valerio Adami 1926 i Edinburgh blev solgt til 848.000 dollars. Så dyre er ingen af vores Macallan - og heller ingen andre i vores ellers store udvalg af whisky.

Al skotsk whisky blev oprindeligt lavet af maltet byg. Kommercielle destillerier begyndte at introducere whisky lavet af hvede og rug i slutningen af 1700-tallet, men den første gang, skotsk whisky nævnes, er i 1494. Det var den skotske konge, der bestilte otte fade hos ”Friar John Cor”. Man regner med, at whisky blev introduceret til Skotland fra Irland. Man har fundet beviser for irsk whiskey allerede 1405, næsten 100 år før skotterne.

Spiritusproduktion blev først beskattet af det skotske parlament i januar 1644 – det anstiftede naturligvis de sparsommelige skotter til ulovlig destillering. Det betød, at store pengebeløb tjent på ulovlig handel nåede højlandet, og i 1782 blev mere end 1.000 illegale potstills beslaglagt – kun i højlandet. i højlandet. Lowland-destillatørerne havde ikke mulighed for at undgå beskatning, så de klagede naturligt nok over, at ubeskattet Highland-whisky udgjorde mere end halvdelen af markedet. Tung beskatning under Napoleonskrigene gav den ulovlige handel endnu en stor fordel, men ikke nok med det – whiskyerne regnedes også for at være bedre kvalitet. I 1823 lempede parlamentet restriktionerne for licenserede destillerier, og i dag er historien en helt anden.

I 1725 lukkede englænderne ned for den skotske produktion af whisky. Derfor begyndte skotterne at producere i det skjulte. En løsning for mange var at producere om natten, så man ikke kunne se røgen. Derfor fik det navnet “moonshine” – et ord, der stadig holder ved, når man taler om ulovligt hjemmebrænderi. Nedlukningen stoppede først i 1823.

Kærligheden til whisky er i det hele taget svær at holde nede. Mens salg af alkohol var forbudt i USA under Forbudstiden fra 1920 til 1933, var det lovligt at købe whisky på apoteket, hvis man havde en lægeerklæring. I samme periode voksede den store, amerikanske apotekerkæde Walgreens fra 20 til 400 apoteker over hele landet.

Hele verden har efterhånden smag for skotsk whisky. Så meget, at eksporten af whisky bidrager med over 4,25 milliarder pund årligt til den britiske økonomi og bidrager med 40.000 jobs.