- OUTLET
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
SIDSTE CHANCE: Lagersalg - Op til 66%

Bourbon
For mig er bourbon essensen af ægte amerikansk spiritus. Det er håndværk, lidenskab og amerikansk sjæl destilleret i hver eneste flaske. God bourbon har en rå og samtidig sofistikeret stil, der er svær at modstå. Den dybe sødme og intense smag med noter af vanilje, karamel og egetræ rammer lige i centrum af, hvad jeg søger i et godt glas bourbon. Det er ikke bare en drink; det er en oplevelse, der kræver respekt og nydelse – om det er ved bålet, i baren eller bare derhjemme med en god cigar.
Produktchef - spiritus
H. J. Hansen Vin
Hvad er bourbon?
Typisk er bourbon herligt præget af en vis sødme med hint af egetræ, vanilje, en smule karamel og krydderier. Men ligesom med al anden whisky, varierer smagsnoterne fra flaske til flaske og fra producent til producent.
Bourbon og USA's historie
Bourbon er uløseligt forbundet med Kentucky - også kendt som 'The Bluegrass State'. 95% af verdens bourbon kommer fra Kentucky, men der bliver også produceret bourbon i resten af USA. Til gengæld betyder landets love, at der ikke må laves bourbon andre steder i verden. Man regner med, at selve navnet "bourbon" stammer fra Bourbon County i Kentucky eller Bourbon Street i New Orleans. Begge de steder har så til gengæld lånt navnet fra den gamle franske adels- og kongeslægt, Huset Bourbon. Man har lavet bourbon siden 1700-tallet, så efter amerikanske tilstande er det meget, meget længe. Det var ikke overraskende skotter og irere, som bragte whiskytraditioner med sig fra hjemlandet. Derudover fortager oprindelsen sig lidt i tågerne, men opfindelsen af bourbon tilskrives ofte Elijah Craig, en baptistpræst og destillatør, som også skulle have opfundet papirmøller. Hvad vigtigere er, så siges det, at han var den første til at lagre bourbon i brændte egetræsfade.
Spiritusforbuddet i USA varede fra januar 1920 indtil 1933 og ødelagde nærmest fuldstændig bourbonindustrien. Alle destillerier blev tvunget til at stoppe driften, bortset fra nogle få, som fik tilladelse til at aftappe eksisterende lagre af "medicinsk whiskey".
Fars Dag
Der er lidt mere schwung i at give en flaske bourbon som gave til Fars Dag end så mange andre gaver. Find en flaske på siden her, eller små vejen forbi vores dedikerede side til netop Fars Dag og find endnu flere muligheder.
Hvad er forskellen på bourbon og whisky?
En bourbon er faktisk en whisky. Men for at en whisky kan kalde sig bourbon, skal dens mæsk (den blanding af korn, som whisky og bourbon er destilleret af) indeholde mindst 51% majs. Resten kan så til gengæld være andre, forskellige kornsorter, og det diskurteres i øjeblikket, om man vil tillade amaranth, boghvede og quinoa. Normalt tilsættes mæsk fra en tidligere destillation for at sikre ensartethed på tværs af produkterne - og hermed har man skabt en såkaldt "sour mash". Til sidst tilsættes gær, og mæsken får lov at gære. Det destilleres til (typisk) mellem 65% og 80% alkohol ved hjælp af enten en traditionel almbic (eller pot still). Den klare alkohol, kaldet White Dog, skal så lagres i nye, i brændte egetræsfade, som giver den færdige bourbon sin farve. Den må ikke indeholde tilsætningsstoffer. Det er også her på fadet, at bourbonen optager karamelliserede sukkerarter og vanilliner i det forkullede træ. Efter lagringen filtreres bourbonen typisk og fortyndes med vand, men ikke til mindre end 40% alkohol.
Selvom bourbon skal lagres på brændte egetræsfade, er der faktisk ikke en minimumsperiode, der fortæller hvor længe. Men hvis den er lagret i mindre end fire år, skal der være en aldersangivelse på etiketten. Og hvis den skal have betegnelsen "Straight Bourbon", skal den være lagret i minimum to år.
Efter hele processen, er fadene mættede med bourbon. De må bare ikke bruges til bourbon igen, så de fleste sælges videre til destillerier i Canada, Skotland, Irland, Mexico og Caribien til lagring af anden spiritus. Andre lagrer øl på gamle bourbonfade, barbecuesauce, chilisauce - og endda vin.
Cocktails med bourbon
Du kan let erstatte whiskyen i mange cocktails med bourbon, hvor du så vil få en lidt mere krydret og ofte lidt mere sødmefuld cocktail. Skal det være ægte sydstatsamerikansk i en cocktail, der er skabt til bourbon, så prøv en Mint Julep.
Sender du bourbon som gave? Tilføj et gratis kort!
Gør din gave lidt mere personlig. Når du sender en vare direkte til modtageren, kan du i indkøbskurven tilføje et gratis kort med en personlig hilsen. På den måde modtager de ikke kun en fantastisk gave, men også din helt egen hilsen, der gør det ekstra særligt. Nem og betænksom gavegivning til enhver anledning!
Tilmeld dig vores cocktail- og spiritusnyhedsbrev!
Har du lyst til eksklusive spiritusflasker, stærke tilbud og at deltage i unikke smagninger? Så er vores cocktail- og spiritusnyhedsbrev noget for dig! Vi inviterer dig til særlige events og smagninger, skræddersyet til dig, der elsker spiritus og cocktails. Og ikke mindst får du besked om vores allerbedste tilbud og nyheder, så du ikke går glip af dén flaske, der lige nøjagtig kilder dig de rigtige steder. Og det gælder naturligvis ikke mindst bourbon.
Det er nemt at være med, gratis og aldeles uforpligtende!