Brand image

Man regner med, at ordet "Franciacorta" stammer fra "Curtes Francae", et middelalderligt kloster i området. Franciacortas enestående egenskaber skyldes den mineralrige jord, som dræner vandet godt, takket være småsten skabt af gletsjere for mange tusinde år siden og fra et luftigt og tempereret klima. I 1967 fik områdets vine, som et af de første i Italien, DOC-status.


Montenisa Estate ligger i hjertet af Franciacorta, nær landsbyen Calino. Her er smukt og præget af antikke paladser, små kirker og klostre, elegant og naturligt integreret i de grønne bakker og gletsjerudskårne dale. Vinmarkerne omkring Maggi-familiens estate har været hjertet i produktionen af ​​Marchese Antinori Franciacorta siden 1999. Her vokser de traditionelle druetyper, som er bedst egnede til at producere det, der også hedder Franciacorta - en italiensk mousserende vin.


Chardonnay bidrager med sin karakteristiske aroma af hvide frugter og blomster, Pinot Noir leverer struktur og en masse personlighed, mens Pinot Blanc kommer til festen med en krydret og mineralsk karakter. De historiske vinmarker ligger på Santo Stefano-bakken med flot eksponering og masser af udsyn og producerer en intens og samtidig elegant Franciacorta. Lagringskældrene ligger lige under den gamle ejendom, hvor vinene også bliver vinificeret.

Tenuta Montenisa

Pris
Serveringsforslag
Type
Årgang
Flaskestørrelse
Anbefalede Glastyper
Glastype
Druesammensætning
Anmeldelser
Undertype
Lagerstatus
Vis:
af 6 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144

Om Antinori

Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini - en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.


Allerede i renæssancens Firenze var Marchesi Antinori et særdeles succesrigt vinhus, og Allesandro Antinori var én af de rigeste indbyggere i byen, som var centrum for tidens store tænkere og kunstnere som Leonardo da Vinci og for forfattere som Dante Alighieri, der skrev sin Guddommelige Komedie. Marchesi Antinori er dén dag i dag en familieejet virksomhed, hvor værdier som enorm omhu, fokus på selv bittesmå detaljer og ønsket om hele tiden at blive dygtigere ligger under huden. Gennem 26 generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditioner. I 1974 sendte Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, en af de første såkaldte `Super Toscanere´. Vinen rystede den italienske vinverden og rykkede på, hvad der kunne lade sig gøre i støvlelandet. Skabt på et blend af Sangiovese, og de dengang ’forbudte’, udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori én af de store fornyere i en helt ny bølge af super-toscanere, som man turde skabe uden skelen til gamle regler og normer. Tignanello regnes i dag for at være én af de allermest betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie.


Antinori har altså allerede mange flere kapitler i sin historie end langt de fleste vinhuse. Men det sidste kapitel er stadig langtfra skrevet. Det bliver man forvisset om, når man kører op foran det fornemme vineri. Her er alt gennemført smagfuldt, lige fra de udstillede værker af Leonardo da Vinci og Giovanni Della Robbia til lysindfaldet foran elevatoren, som fører op til den lille restaurant, der ligger med udsigt ud over vinmarkerne. Selvom de gamle rødder spiller en stor rolle i familiens daglige arbejde og i visionerne for huset og hver enkelt vin, har det aldrig sat en stopper for Antinoris altid nyskabende ånd, som eksemplet med Tignanello viser. Man researcher i nye lokale og internationale druesorter og eksperimenterer med alternative dyrkningsmetoder, marker i varierende højder, gæringsmetoder, forskellige fade til fadlagring osv. I dag er Albiera Antinori direktør for Marchesi Antinori med støtte fra søstrene Allegra og Alessia. Deres far, Marchese Piero Antinori, er Ærespræsident for familievirksomheden.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]