Bestil inden d. 23. dec kl. 13 for levering inden nytår

Brand image

Château de Camensac

Pris
Årgang
Druesammensætning
Vis:
af 2 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144

Om Château de Camensac

Château de Camensac er gennemsyret af både ældgammel og mere nutidig historie, hvor innovation alle årene har været en del af dagligdagen. I 1767 blev området i kommunen St. Laurent Médoc på gasconsk omtalt som "stien, der fører til vand". Under Den Franske Revolution blev godset delt op, og datteren af Delphine-Catherine de Brassier, baronesse af Budos og ejer af godset Beychevelle, fik lov at beholde Beychevelle. Staten overtog derimod Camensac og Lamarque, hvorefter man satte Camensac til salg på auktion, og Joseph Popp købte godset i 1799.


Anerkendt som Grand Cru

1855 er et skelsættende år i fransk vinhistorie. Napoleon III at arrangerede Verdensudstillingen i 1855 i Paris, og der blev derfor nedsat officielle udvalg, som skulle udvælge de produkter og kunstværker, der skulle udstilles. Man etablerede i Bordeux en klassifikation, der gik fra første til femte vækst (cru), offentliggjort den 18. april 1855. Klassifikationen anerkendte Popp-familiens og Camensac-terroirets store evner for at producere en vin i verdensklasse. Bruno Popp overtog tøjlerne hos Château de Camensac og udvidede vingården i 1860, hvilket skabte grundlaget for de nuværende faciliteter.


Godset blev overtaget af søløjtnant Alphonse de Tournade, da der ikke var nogen til fortsat at administrere det i Popp-familien. Da Elysée og Henri Forner købte vingården i 1964, var den i en sørgelig tilstand. De parceller, som Camensac oprindeligt fik sine druer fra, var praktisk talt blevet forladt. Med vedvarende, effektiv og kompetent støtte fra den berømte Emile Peynaud, dedikerede de nye ejere sig til at genoprette godset til sin tidligere flotte stand.


Merlaut-familien

De fortsatte indtil 2005, hvor Château de Camensac blev købt af Jean Merlaut og Céline Villars-Foubet. Deres mål var at styrke godsets omdømme, som havde lidt skade. Merlaut-familien har en af ​​de fineste porteføljer af Médoc-ejendomme, som omfatter Gruaud-Larose, Haut Bages Liberal, Ferrière, Chasse-Spleen og Citran.


Arbejdet på godset

Hver enkelt parcel nyder godt af omhyggelig pleje, som er nøje tilpasset dens profil. Hver vinstok anses som et individ, hvor der udføres mere end femten manuelle og mekaniske operationer i løbet af året. Château de Camensac dækker 150 hektarer, hvoraf 86 er i produktion. Resten er skov og enge, hvor lam, moderfår og får for lov at græsse. Her er milde vintre og varme somre, men man ligger tæt på havet, som sikrer sund vækst og velmodnede druer. Her vokser 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]