- SUPERDEALS
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Bestil inden d. 23. dec kl. 13 for levering inden nytår
Bodegas Imperiales er grundlagt i 1998 af en gruppe erhvervsfolk og vindyrkere, som alle er tæt tilknyttet Ribera del Duero og alle med et hjerte, der banker for vinen og regionen. Selvsamme år byggede Imperiales et nyt flot vineri (bodega) med helt nye vinifikationsudstyr omkranset af nogle af de ældste og bedste vinmarker i området. Trods vinhuset er relativt nyt, så har vinmarkerne en betydelig alder. Et sjovt faktum er, at størstedelen af Ribera del Dueros vinmarker er langt ældre end de mange nye vinproducenter, som de sidste 20-30 år er dukket op i den nu berømmede dal. Det er fra nogle af disse gamle og nøje udvalgte marker, Imperiales druer kommer fra. Alderen på vinstokkene er fra 15 år og helt op til mere end 100 år gamle. Nogle er endda tilbage fra før phylloxera-lusens hærgen, en sjælden ting i dag. Huset ejer selv 21 hektar i Aranda del Duero og i La Aguilera. De har yderligere 80 hektar i Gumiel de Izan og La Aguilera, som de har lejet på langtidskontrakt. Det giver her folkene fra Imperiales kontrol over arbejde og metoder i vinmarkerne.
Bodegas Imperiales
- Se produktUdsolgt, men prøv din lokale butik
Gå til side
ud af 1
Intense kvalitetsvine fra Spanien
Hvis nogen drue er synonym med ét land, så er det Tempranillo. Mere spansk bliver det ikke, og det er netop Tempranillo, Bodegas Imperiales brænder for. Eller rettere sagt Tinto Fino, for det kaldes den lokalt i Ribera Del Duero. Fra den spæde begyndelse har huset haft ét mål for øje; at lave vine på 100% Tempranillo, med fokus på absolut kvalitet, der viser druens helt særlige karakter. Derfor vælger man ikke at blande den med Cabernet Sauvignon, Merlot eller Malbec, som ellers er tilladte blandingsdruer i Ribera del Duero. Man ønsker Tempranillos helt særlige frugt skal stå forrest på smagspaletten. Det er gode kraftige vine, der har masser af ”cancan”.
Selvom nye opbindingsmetoder i stigende grad bliver brugt i området for at øge udbyttet, så dyrker Bodegas Imperiales deres Tempranillo-stokke yderst traditionelt som; en vaso, der kendes som ”bush vines”. Et system der er helt ideelt til det tørre klima i Ribera Del Duero. Gror vinstokken som en busk, giver det oftest et lavere udbytte pr. vinstok. Udbyttet er mellem 2000 - 4000 kg. pr. hektar og i nogle tilfælde blot 1000 kg. pr. hektar for de ældste vinstokke. Det svarer til 2-3 klaser pr. vinstok! Resultatet er intense vine med spansk temperament. Alt høstarbejde og beskæring af vinplanten skal desuden gøres med håndkraft, da maskiner ikke kan anvendes til disse buskformede vinstokke.
Karakteristiske og komplekse vine
Huset bruger 50% amerikanske egetræsfade og 50% franske egetræsfade. Samme proportioner som kultproducenten Vega Sicilia. Det giver balancerede vine, hvor den amerikanske eg ikke overdøver den rene frugt. Bodegas Imperiales Reserva er lagret 18 måneder på gamle og nye fade, selvom minimumskravet for fadlagringen kun er på 12 måneder. Huset vælger at lagre vinen længere tid, da druerne kommer fra nogle af de ældste vinstokke. Mosten er derfor mere ”tæt” og har brug for udvidet lagring for at udvikle den helt rigtige karakter og kompleksitet.