Årets største Bordeaux kampagne! 🍷 Klik her!

Sådan smager du på vin


Der er forskel på, om man drikker eller smager vin. Du kender det måske selv. Man sidder i gode venners lag og nyder et godt glas vin, og så er der en eller anden, der begynder at kloge sig om frugtnoterne i vinen, når det er samværet, hyggen og samtalen, der er vigtigst.Der findes masser af vin, som smager ganske glimrende, og som passer perfekt til en festlig lejlighed, hvor man lader vin være vin. På den anden side findes der også meget vin, der nærmest fortjener, at man giver sig tid til fordybelse.

Her får du nogle tips til, hvordan du får det bedste ud af din vin

Step 1
Først og fremmest skal du sørge for hyggelige og komfortable omgivelser. Det siger næsten sig selv, at man ikke får en særlig god oplevelse, hvis man sidder og fryser, og det lugter af gammel kælder. Så find den hvide dug og de behagelige stole frem.

Step 2
Glasset er også vigtigt. Der er blevet lavet masser af smagninger, der viser, at glasset har betydning for oplevelsen af vinen. Glassets form har indflydelse på, hvor stor en overflade vinen har og dermed hvor meget af vinens aroma, der frigives op gennem åbningen. Tykkelsen på glasset spiller også en rolle, men her er vi nok mere ude i andre parametre end smag og duft, men det er nu noget helt særligt at drikke vin af et fornemt, tyndt, håndpustet glas.

Step 3
Når man har fået vinen i glasset, kigger man først på vinen. I modsætning til hvad mange tror og gør, skal man ikke holde vinglasset mod lyset. Direkte lys kan forvrænge vinens farve, især hvis lyset har en farvetone som for eksempel en glødelampe. Lyset kan også skabe refleksioner i glasset, som kan forstyrre din opfattelse af vinens faktiske farve og klarhed.Hold i stedet glasset i en vinkel mod en neutral, hvid baggrund. Det kunne være den hvide dug. Et ark hvidt papir kan også bruges.

Step 4
Herefter slynger du vinen rundt i glasset - forsigtigt til at begynde med, så man ikke spilder, men når man får lidt erfaring, kan man godt give den lidt gas. Det med at slynge vinen rundt er ikke bare for at se smart og klog ud. Det har faktisk stor indflydelse på, hvordan vinen udtrykker sig:

Overfladearealet, som kommer i kontakt med luft, øges, hvilket hjælper med at frigive flygtige aromastoffer, som forbedrer duftoplevelsen.

Processen er med til at blødgøre tanninerne i rødvine og udvikle nogle af de mere subtile smags- og aromakomponenter. Især yngre vine kan drage fordel af denne iltning

Når du slynger vinen, kan du bedre fornemme dens viskositet, hvilket kan give en indikation af vinens fylde og alkoholindhold. Efterlader vinen “tårer” eller “gardiner” på glassets sider?

Step 5
Alle disse trin er med til at forberede dine smagsløg på en mere fuldstændig smagsoplevelse.Tag en lille mængde vin i munden og lad den bevæge sig rundt for at dække alle smagsløg. Hiv lidt luft ind hen over vinen - igen, ikke noget man behøver at gøre på restaurant.Fokuser på de primære smage: sødme (tungens spids), syre (siderne af tungen), salt (midten af tungen) og bitterhed (bagsiden af tungen).

​​​​​​​Step 6
Når du holder vin i munden, frigives aromastoffer på grund af varme, fugt og mekanisk nedbrydning. Disse aromastoffer bevæger sig op gennem svælget til næsehulen, når du trækker vejret ud eller bevæger luften bagud gennem mundhulen. Du skal altså, mens du har vinen i munden, trække vejret ind gennem næsen med munden lukket. Dette aktiverer den såkaldte retronasale lugtesans, som hjælper med at frigive yderligere aromaer, der kan give en mere kompleks smagsoplevelse.Slug eller spyt vinen ud, og bemærk, hvor længe smagen bliver i munden. Eftersmagen og længden er også vigtige indikationer for vinens kvalitet og kompleksitet.


Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]