- SUPERDEALS
- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Bestil inden d. 23. dec kl. 13 for levering inden nytår
Xocolatl - Gitte og det søde liv
Artikel af Dorthe Rasmussen, Ugeavisen
På tre år er det lykkedes forretningskvinden Gitte Minck og hendes dygtige medarbejdere at gøre Xocolatl til et landskendt brand. Produktionen på chokoladefabrikken i Christiansfeld er seksdoblet. Produktudvikling og nyt design har været vejen frem.
Kendt i hele Danmark
Xocolatl har i dag over 200 forhandlere og forhandles bl.a. hos flere landets Vinspecialist-butikker. Desuden har Xocolatl fået foden indenfor hos hotelkæden Hilton, i Magasin de Nord og i Tivoli. Der er stor travlhed i Brdr. Menighedens Honningkagebageri i Christiansfeld, hvor "chokoladefabrikken" har til huse. "Faktisk er kun 10-15 procent af produktionen her honningkager. Resten er chokolade," fortæller Gitte Minck.
En kæmpe vækst
Og chokolade produceres der mere og mere af i det lille bageri. Produktionen er seksdoblet i mængde, og omsætningen er tre-fire dobbelt de seneste tre år. Fra "fabrikken" køres chokoladerne til et lager i byen, hvor det håndpakkes. 20 ansatte er beskæftiget i fabrik og butik. Det er stadig Kim Rasmussen, der er chef-chocolatier og udvikler de nye opskrifter til Xocolatl. Det er ham, der har skabt Xocolatl's DNA, så hans fortsatte virke i virksomheden har været en væsentlig forudsætning for successen, konstaterer Gitte Minck. Mange gange har chokolade-specialiteterne fra Xocolatl modtaget førstepræmier i konkurrencer. Gitte Minck har sit fokus på præsentation og salg."Fra starten, hvor vi havde et mindre udvalg af chokolader, er der i dag et stort sortiment, og der kommer hele tiden nye produkter til," fortæller Gitte Minck. Prismæssigt og kvalitetsmæssigt er Xocolatl i samme kategori som f.eks. Summerbird.
Frøer blev en hit
"Vi har stor fokus på at udvikle nye produkter, der adskiller os fra konkurrenterne," siger Gitte Minck og fremviser et eksempel på, hvordan Xocolatl har videreudviklet den klassiske chokoladefrø. Lanceringen af de såkaldte "Frog", var et gennembrud for Xocolatl, fortæller Gitte Minck. Der var "Mother Frogger", der blev lanceret til en mors dag. Seneste skud på stammen er "Frog Parade", der byder på otte små frøer i forskellige farver og med forskelligt delikat fyld. "Vores strategi er, at der også godt må være lidt humør og farver i produkterne," fortæller Gitte Minck.
I dag har hun afhændet sine andre forretninger for at kunne koncentrere sig fuldt ud om direktørjobbet hos Xocolatl. Foreløbig har Xocolatl flagskibsbutikken i Haderslev. Gitte Mincks fremtidsdrøm er at åbne flere butikker i Danmark, gerne i samarbejde med lokale partnere. Hun er tændt af projektet, og hun lever selv fint med, at hun er blevet afhængig af chokolade. "Jeg er nødt til at rejse helt væk, hvis jeg skal holde fri. Mit arbejde er min passion. Det er en stor fornøjelse for mig at tænke på, at der er mange år endnu, hvor der skal udvikles i firmaet. Vi har stadig kun en lille markedsandel, så lige nu gælder det hjemmemarkedet, og derefter kan man begynde at tænke eksport."Under sommerferien med familien i Italien gik Gitte sukkerkold og kom til at købe en Marsbar. "Da jeg ringede hjem og fortalte det til Kim, sagde han: Nu er det vist på tide, at du kommer hjem igen!"
Interesseret i nyheder, events og gode tilbud?
Så tilmeld dig H. J. Hansen Vins nyhedsbrev.
Tilmelding til Sélection
Bliv gratis medlem af vores kundeklub og få 5% rabat på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik.