Vinfestival - Spar op til 53% - Se her

Brand image

Willamette Valley

Velkommen til amerikanske Willamette Valley, der ligger i staten Oregon. Her er klimaet køligere end det er i Californien, hvor langt det meste amerikanske vin kommer fra. Her er fremragende forudsætninger for koldklima-druer som Pinot Noir og Chardonnay. Kast dig ud i det - du fortryder det ikke!

Vis:
af 0 produkter
Sorter efter:
    1. Vinene i Willamette Valley

      Willamette Valley er kendt for fremragende vine i Bourgogne-stil til priser, som oftest er noget mere venlige end de priser, man ser i Bourgogne. I løbet af de seneste 20 år er vinene fra Willamette Valley da også steget voldsomt i popularitet.


      Området minder om Bourgogne, og herfra kommer nogle af de mest afbalancerede vine fra hele den amerikanske vestkyst. Så er du til klassisk Pinot Noir og Chardonnay fra netop Bourgogne, er Willamette Valley klart et godt valg for dig. Du kan regne med en flot syre, lavt tanninniveau og frugtdrevne smags- og aromaindtryk.


      Willamette Valley ligger i den nordvestlige del af Oregon, og spænder næsten 250 kilometer. Området grænser op til Cascade Range, Oregon Coast Range og Calapooya Mountains. Her ligger ni mindre AVA'er (American Viticultural Area): Eola-Amity Hills, Laurelwood, McMinnville, Ribbon Ridge, Tualatin Hills, Van Duzer Corridor og Yamhill-Carlton District.

    2. Druer i Willamette Valley

      Der dyrkes mange forskellige druer i et fremragende vinområde som Willamette Valley. Det er dog Pinot Noir, og til dels Chardonnay, der har gjort området berømt. Også en hvidvinsdrue som Pinot Gris skaber gode resultater. Endelig er også Riesling og Gamay på vej frem.

    Logo
    H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, vin@hjhansen.dk