Bestil inden d. 23. dec kl. 13 for levering inden nytår

Brand image

Friuli

Friuli er et område, man bør kende til, hvis man er glad for italiensk vin - og man er glad for hvidvin og forrygende grappa.

Vis:
af 0 produkter
Sorter efter:
    1. Hvad er Friuli?

      Friuli-vin er vin lavet i den nordøstlige italienske region Friuli-Venezia Giulia. Det er vine, der har stor indflydelse fra Østrig, fordi det tidligere var en del af Østrig-Ungarn. Derfor virker det også naturligt, at området hovedsageligt er kendt for sine hvidvine, som er nogle af de bedste i hele Italien. Derudover kommer herfra noget af verdens bedste grappa, den italienske spiritusspecialitet.

    2. Hvor ligger Friuli?

      Italienske Friuli er afgrænset af Alperne mod nord, der adskiller området fra Østrig. Slovenien grænser op til regionen i øst og den italienske region Veneto danner den vestlige grænse. Den nordlige halvdel er meget bjergrig, mens der er mere plads til fladere terræn og sletter på vej mod havet. Klimaet er kendetegnet ved meget varme dage og kølige nætter, der hjælper med at opretholde en balance i druens syre- og sukkerniveauer og tillader druerne en lang, langsom vækstsæson. Her har man lavet vin i hundredevis af år og i middelalderen lå området på ruten mellem Det Byzantinske Imperium og Venedig. Rejsende tog vinstokke med fra Anatolien i det nuværende Tyrkiet og fra Makedonien, og under Habsburgerne blev franske vinstokke introduceret. Derfor blev der da også dyrket over 350 druetyper i området inden phylloxera raserede hele Europas vinproduktion i slutningen af 1800-tallet. Senere skulle man helt hen i 1970’erne, før området igen for alvor fik opmærksomhed.

    Tilmelding til Sélection Vinklub

    Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

    Læs om vores kundeklub
    Logo
    H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]